Kulturpaladset i Warszawa.

Polen

Vi passerede den tysk polske grænse ved Świnoujście uden at vise hverken pas eller coronapas. Planen var at tage et par dage i byen, men den var myldrende fuld af turister, og campingpladsen meldte ”alt optaget”. En kvinde på turistkontoret fortalte, at efter pandemi og nedlukninger ville mange ud at rejse.

Strandeni Międzywodzie.

Hjælpsomhed i Międzywodzie

Vi blev afvist ved en færge kun for lokale, men fandt den rette fra øen Usedom og fulgte Østersøkysten til den lille ferieby Międzywodzie. På stranden lå soldyrkende badegæster bag lave lærredshegn. Vi slog lejr på en campingplads med ranke fyrretræer. Her bidrog en hjælpsom familie til at give vores tur i landet en god start med råd om polsk kultur og campingliv. De vinkende i samlet flok, da vi fortsatte mod øst.

Dlugi Targ i Gdansk.

Solidarność i Gdansk

Hansestaden Gdansk ved floden Wisła munding i Østersøen breder sig ud fra havnen. I middelalderen herskede Den Tyske Orden over byen, fra slutningen af 1700-tallet blev den i perioder underlagt preussisk og tysk herredømme, i mellemkrigstiden var den fristad under Folkeforbundet, efter Anden Verdenskrig lå den i ruiner og blev pietetsfuldt genopført. I 1980’erne opstod fagbevægelsen Solidarność på skibsværftet under ledelse af den senere polske præsident Lech Wałęsa. Historien bidrager til Gdansks kultiverede, kosmopolitiske stemning.

Vi besøgte European Solidarity Centre, der fortæller om de fredelige kampe for fagforeninger, demokrati og menneskerettigheder, som blev startskud til kommunismens fald i Østblokken. Den nyopførte bygning af cortenstål ligger ved det mægtige værftsområde, der nu rummer såvel skibsbyggeri som kreative kulturinstitutioner og cafeer. 2. Verdenskrigsmuseet formidler gruvækkende krigshistorie med fokus på Polen og udblik mod verden i et markant skråtstillet hus. Hanne fandt en fingerring med tidløst design i en af de mange forretninger, der forvalter og fornyer traditionen for ravhåndværk.

Et stop i kystbyen Sopot med en meget lang pier, huse i jugendstil og luksuriøse hoteller gav indtryk af velstillede polakkers ferievaner før og nu. På vejen videre mødte vi den eneste storkefamilie vi så på turen, måske var de store fugle begyndt at rejse mod varmere lande.

European Solidarity Centre i Gdansk.

Korsriddere i Malbork

Næste stop var korsridderborgen Malbork. Den mægtige bygning blev påbegyndt i slutningen af 1200-tallet, var Den Tyske Ordens hovedsæde i 150 år og siden residens for polske konger i mere end 300 år. Den blev skadet under Anden Verdenskrig og genskabt efter krigen. Nu er den omgivet af markeder med lokale fødevarer, middelalderlige klædedragter og legetøjsvåben. Man kan også blive fotograferet sammen med falkonerer og deres fugle. Den dramatiske historie formidles af en velfungerende audioguide, våbensamlingen og ravmuseet er i sig selv et besøg værd.

Falkoner ved Malbork.

Adolf Hitler i Ulveskansen

Ulveskansen var Adolf Hitlers foretrukne hovedkvarter under Anden Verdenskrig. Tyskerne sprængte bygningerne, da de trak sig tilbage ved krigens slutning, men man kan stadig se resterne af bunkernes tykke, mosdækkede mure i en skov nær byen Kętrzyn. Historien om oberst Claus von Stauffenbergs fejlslagne attentat mod føreren i 1944 fortælles detaljeret. Militært isenkram og soldater i historiske uniformer bidrog til realismen.

Adolf Hitlers bunker i Ulveskansen.

Kajaktur i Giżycko

Vi havde erindring om fredfyldte kajakture i smuk natur på de Masuriske Søer. Giżycko ligger ved en kanal med drejebro, hvor små og store både passerer mellem to søer. Da vi ankom til feriebyen en lørdag aften, var der fest og høj, dunkende technomusik på stranden. Om morgenen vågnede vi til smuk, flerstemmig højttalersang fra messen i en katolsk kirke. Om eftermiddagen spadserede søndagsklædte familier i hovedgaden med lukkede forretninger. Den weekendrytme oplevede vi i mange polske byer. I et par lejede kajakker fandt vi ro og naturoplevelser lidt udenfor byen.

Kajaktur i Giżycko.

Kapitalistisk dynamik i Warszawa

Da vi ankom til Warszawa, kunne vi dårligt genkende Polens grønne hovedstad, hvor vi havde tilbragt en uge i 1993. Overgangen fra kommunistisk kommandoøkonomi til kapitalistisk markedsøkonomi har sat sit umiskendelige præg mange steder. Byens vartegn Kulturpaladset er nu omgivet af højhuse i glas, stål og beton. Det er en gave fra Sovjetunionens Joseph Stalin, som vækker blandede følelser. Bygningen er kæmpestor og rummer mange erhvervsvirksomheder, kontorer og kulturinstitutioner, men pæn er den ikke. Vi tog elevatoren til 30. sal og fik et overblik over byudviklingen.

På markedspladsen i den gamle bydel, som blev totalt ødelagt under Anden Verdenskrig er husene genopført med farverige, ornamenterede renæssancefacader. Inspirationen blev fundet i værker af Bernardo Bellotto fra slutningen af 1700-tallet. En elegant lirekassemand med stråhat fuldendte sceneriet. Vi så også Kongeslottet, Kongevejen, Præsidentpaladset, Universitetet, Den Ukendte Soldats Grav og fine forretninger.

På regnvejrsdage besøgte vi nogle af Warszawas museer. Det nyopførte Polin – Jødisk Historisk Museum fortæller Polens jødiske befolknings historie gennem 1000 år med brug af interaktiv formidling. Det oplyser om såvel perioder med tolerance og blomstring som om nazisternes Holocaust og kommunisternes antisemitisme. I videoklip taler nutidige jøder om deres dobbeltidentitet som polske-jøder. Vi opsøgte bagefter Umschlagsplatz-Mindesmærket, der markerer stedet, hvor jøderne blev samlet og kørt til kz-lejren Treblinka i kreaturvogne.

Warszawaopstands-Museet formidler historien om borgernes forgæves og fatale kamp mod nazisterne i 1944. Det rehabiliterer den del af modstandsbevægelsen, der under kommunismen blev stemplet som illegitim. Nationalkonservative og katolske værdier præger museet, der rummer et kapel viet til en katolsk præst, som deltog i opstanden. Ved udgangen møder gæsterne spørgsmålet: ”Hvad ville du have gjort?”

Efter museumsbesøget fik vi en kop kaffe på den nærliggende dansk inspirerede restaurant Hygge2. En venlig kvinde hjalp os med at oversætte den rammende forklaring på ordet ”hygge”, der hang på væggen.

Praga er en bydel øst for Wisła, som ikke blev ødelagt under krigen, men besat af Den Røde Hær. Den kreative klasses indtog har skabt ny dynamik i det gamle arbejderkvarter. Vi besøgte Soho-Factory og mødte en arkitekt, der var vendt hjem efter otte år i udlandet. Hun havde travlt med opgaver forbundet med Pragas forvandling og hovedstadens forrygende fornyelse.

Under vores besøg i Warszawa fortalte Mira os om sit liv og virke som universitetslærer og aktiv i arbejdet for at udbrede viden om Alzheimers sygdom. Se her.

Soho Factory i Warszawa.

Traditionsbevidst kultur i Kraków

Kraków var Polens hovedstad, inden Warszawa overtog rollen i 1596. Warszawa har en fremadstræbende kommerciel og politisk tone, den traditionsrige universitets- og kongeby Kraków klinger snarere lærd og kulturelt. Byen slap uskadt gennem Anden Verdenskrig og havde i år 2000 titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Den store, middelalderlige markedsplads Rynek Główny er omgivet af statelige religiøse og verdslige bygninger, de gamle klædehaller rummer i dag boder med appel til turister.

På Museet for Moderne Kunst, MOCAK, oplevede vi polske og internationale værker med høj kvalitet. Vi bemærkede selvfølgelig danske Bjørn Nørgaards ”Recycling Art” med Venus fra Milo i en affaldscontainer. Kunstmuseet befinder sig i produktionsdelen af Oscar Schindlers fabrik, der skildres i Steven Spielbergs film ”Schindler’s List” fra 1993. I administrationsdelen fortælles om Krakow under besættelsen og om, hvordan det lykkedes direktøren at redde over 1000 jødiske arbejderes liv.

På Plac Bohaterów Getta markerer et kunstværk med overdimensionerede stole stedet, hvor ghettoens jøder blev samlet og sendt til døden. En kvinde ved Tempelsynagogen fortalte, at der i dag kun er 200 jøder tilbage i Kazimierz, som tidligere var et blomstrende jødisk samfund. Nu dominerer trendy cafeer og forretninger.

Wawel Slottet, som ligger hævet over byen på en klippetop, er Polens svar på Grækenlands Akropolis og Danmarks Jelling. Der er gjort stenalderfund på klippen, og gennem historien har den haft betydningsfulde royale og religiøse funktioner. Det store renæssancekompleks er nu museum. Besøgende vælger fra en vifte af tematiske billetter. Vi brugte en dag uden at se alt, men vi fik indtryk både af de imponerende kulturskatte og af deres nationale betydning.

Den kommunistiske idealby Nowa Huta blev opført fra 1949 af unge, arbejdsløse mænd fra landet omkring et stålværk, der ifølge lokale stadig fungerer for nedsat kraft. Hensigten var at skabe et socialistisk-realistisk modbillede til konservative Kraków. Vores besøg startede ved, hvad der med historiens ironi hedder Ronald Reagans Plads.

Polen under Kommunismen Museet i en tidligere biograf gav indblik i fortiden bl.a. med fortællingen om en Leninstatue, som blev fjernet i 1989 efter arbejderprotester og siden solgt til en svensk rigmand. I museets kælder er der adgang til et beskyttelsesrum som værn mod den kolde krigs atomtrussel. Søndagsspadserende familier fortalte, at de var glade for at bo i attraktive lejligheder i en by med brede boulevarder, grønne områder og gode kulturtilbud.

Wawel Slottet i Kraków.

Saltproduktion i Wieliczka

Wieliczka Saltminen ligger nær Kraków på et sted, hvor der er udvundet salt gennem årtusinder. I begyndelsen blev saltet inddampet af kilder på overfladen, fra middelalderen blev det brudt i underjordiske miner. En guide, hvis familie havde været minearbejdere i generationer, førte os gennem skakter og gange til betagende kapeller og smukke søer. Den statsejede mine har skabt stor velstand, og den er rigt udsmykket, bl.a. med statuer i saltsten af kendte besøgende fra astronomen Nikolaus Kopernikus over digteren Johann Wolfgang von Goethe til paven Johannes Paul II. Ifølge vores guide produceres der stadig salt i minen, andre kilder siger, at produktionen er ophørt.

Nikolaus Kopernikus i Wieliczka Saltminen.

Vandreture i Zakopane

Bjergbyen Zakopane i Tatrabjergene på grænsen mellem Polen og Slovakiet blev i årtierne omkring forrige århundredskifte hjemsted for en kreativ kunstnerkoloni. Politisk var Polen delt mellem stormagter, og regionen hørte under Østrig-Ungarn. I mødet mellem bjergboerne og tilflytterne fødtes forestillinger om en særlig polsk kultur og identitet. Et besøg i det nyligt restaurerede museum Villa Koliba, gav indtryk af det første træhus i den ornamenterede stil, som blev udviklet i 1890’erne og stadig præger byen.

Nutidens Zakopane er en attraktiv vandre- og skisportsby. I forretninger og på markeder fandt vi vandrestøvler, lædertasker, trælegetøj og lokale fødevarer til overkommelige priser. Vi gik nogle af de lette ruter, som andre tog på hestevogne med kuske i traditionelle dragter. Smukkest var turen til den jadegrønne bjergsø Morskie Oko. Gubałówka toppen giver et fint view over byen, den nåede vi med kabelbanen. Vore polske campingnaboers fotografier dokumenterede, at dristigere bjergbestigere end os fandt forrygende naturoplevelser på tinderne.

Morskie Oko nær Zakopane.

Massemord i Auschwitz-Birkenau

Auschwitz-Birkenau er et mørkt minde om nazisterne massemord. En vidende guide fortalte historien, som begyndte ved porten med den tyske indskrift: ”Arbeit macht frei.” Den sluttede ved mindesmærket for ofrene med det fælles budskab på mange sprog: ”Forever let this place be a cry of despair and a warning to humanity, where the Nazis murdered about one and a half million men, women, and children, mainly Jews from various countries of Europe. Auschwitz-Birkenau 1940-1945.”

Vi boede med mennesker fra flere nationer på en campingplads drevet af det katolske Centre for Dialogue and Prayer in Oświęcim. Centret mindes ofrene og bidrager til at skabe gensidig respekt, forsoning og fred i verden. En ung tysk kvindes kommentar til sit besøg i KZ-lejrene var: ”Jeg er målløs, det er vigtigt, at alle oplever det.”

Udryddelseslejren Birkenau i Oświęcim.

Madonnaen i Częstochowa

Jasna Góras Sorte Madonna i byen Częstochowa oplevede vi sammen med mange pilgrimme og turister ved en ritualrig katolsk messe. Den sluttede med, at menigheden kunne gå eller bevæge sig på knæ bagom ikonet. Billedets mirakuløse egenskaber illustreres af krykker og andre efterladte hjælpemidler.

Historien om klosteret, som blev oprettet sidst i 1300-tallet, fortælles i flere museer på stedet. Her fik vi også indtryk af katolicismen og den katolske kirkes betydning for polsk kultur og politik. Lech Wałęsas Nobelpris er udstillet som tak for støtten til Solidarność.

En gravid kvinde, der besøgte Madonnaen med sin datter forklarede: ”Jomfru Maria er vores mor, og det er vigtigt at ære hende. Hun hjælper mig med at være en god mor. Kvinden fortalte også, at nogle unge mennesker er kritiske overfor gejstlige, der tænker for meget på penge, men kirken laver gode aktiviteter for unge.

Den Sorte Madonna i Częstochowa.

Arkitektur i Wrocław

På vej mod Wrocław passerede vi nogle af Produktionspolen moderne fabriksanlæg. Før Anden Verdenskrig var byen tysk og hed Breslau. Under krigen blev den smadret, da Den Røde Hær rykkede frem. Efter krigen blev overlevende tyske indbyggere flyttet mod vest, og nye fra tidligere polske områder i øst flyttede ind.

Wrocław var Europæisk Kulturhovedstad i 2016. Byens omskiftelige historie lever i spændende bygninger. De to centrale markedspladser byder på et middelalderrådhus og facader i skiftende epokers stilarter. Varehuset Renoma er en modernistisk bygning fra 1930. Hovedbanegården en nygotisk bygning fra 1857. Gaden Bogusławskiego bruger buerne under jernbanen til caféer, forretninger m.v. De fire trosretninger kvarter signalerer tolerance med helligdomme for fire trosretninger indenfor få hundrede meter.

Wrocław Universitet blev opført af jesuitter i 1670. Da de tyske professorer forlod det, blev de erstattet af polske kolleger fra Lwów i det nuværende Ukraine. Historien fortælles i et museum. Festsalen Aula Leopoldinas restaurerede barokinteriør og malerier er betagende.

Domkirkeøen er den ældste bydel med brolagte gader og smukke bygninger. Foran Johannes-katedralen oplevede vi flere brudepar i festtøj og præster i ornat. Ved et rækværk mod floden Oder beseglede et lesbisk punkerpar deres kærlighed med en hængelås og et kys. I de større byer så vi jævnligt regnbueflag, men kun sjældent kærtegn mellem personer af samme køn. Indførelsen af LGBT-fri zoner i Polen førte til kritik fra EU, og nogle af dem blev nedlagt.

Centennial Hall er en mægtig betondome af arkitekten Max Berg fra 1913. Den kan anvendes til til udstillinger, sport, kultur m.v. Hallen indgår i et kompleks af bygninger og parkanlæg. Foran den står et himmelstræbende metalspir. Bag den ligger en dam med belyste fontæner og en pergola, som er en fin kulisse for bryllupsbilleder. Bygningens historie fortælles i et informationscenter, der inviterer på en rundgang i virtual reality.

Dværge møder man alle vegne. Det startede med, at en dissident i 1980’erne malede de små mennesker, på steder hvor myndighederne havde slettet kritisk graffiti med hvid maling. Nu er det en turistfornøjelse at finde og fotografere de mange snurrige statuetter skabt af en lokal kunstner.

Restaurant Konspiras gæster spiser i 1980’er nostalgiske rammer - politiske plakater, et militærkøretøj og interiøret fra en lejlighed, som de så ud dengang. Udenfor agiterer en dværgestatuette for Solidarność. I galleriet Polish Poster fik vi indtryk af, at polske plakatkunstnere stadig er produktive og kreative.

Under besøget i Wrocław talte vi med Anna. Hendes jødiske forældre flygtede til et skandinavisk land, hvor hun voksede op, efter sin jurauddannelse emigrerede hun til Polen for at arbejde som advokat. Se her.

Centennial Hall i Wrocław.

Middelalderlevn i Toruń

Toruń er en velbevaret middelalderby, som var en driftig Hansestad ved Wisła. Floden var tidligere sejlbar for søgående skibe. Vi så kun mindre fartøjer og en konkurrence, hvor kaproerhold løb med deres både gennem byen og ud gennem en byport for at ro, inden de forpustede tog turen den modsatte vej.

Man møder hele tiden grupper af turister eller skolebørn på rundvisning til de fine huse, kirker, byporte og borgruiner ledsaget af guider i middelalderklæder. Foran Rådhuset står en statue af bysbarnet og astronomen Nikolaus Kopernikus, der med en bog i 1543 ændrede forståelsen af solsystemet, så solen og ikke jorden blev dets centrum. Mens vi var i byen afholdt en gruppe unge en klimademonstration ved Nikolaus, som er et yndet samlings- og mødepunkt. Vi besøgte også universitetet, der bærer den lærde renæssancemands navn og museet, som er indrettet i hans families hjem.

Explorers Museum fortæller om globetrotteren, fotografen, filmmanden og forfatteren Tony Halik og hans to ægtefællers rejser. Det er en lille perle med fine fotografier og genstande. Turenes geografiske spændvidde illustreres af et verdenskort med hjembragte hotelnøgler. En Miao-kvindes blå dragt mindede os om det besøg i Vietnam 1996, der blev starten på vores fælles rejseliv og ægteskab.

Middelalderbyen Toruń ved Wisła.

Byporten i Łagów

Vores polske rundrejse sluttede i Łagów. Feriebyen mellem to søer nær den tyske grænse var ved at lukke ned for vinteren, og vandcyklerne lå ubrugte ved broerne. Vi genfandt byporten med et værelse, hvor vi havde tilbragt en afslappet ferieuge midt i 1990’erne.

Mætte af oplevelser kørte vi hjem til Odense en regnvåd dag sidst i september.

Byporten i Łagów.

Videre til Kulturcamping, corona og Europa.