Malbork og vores folkevogn.

Kulturcamping, corona og Europa

Vi har kørt omkring 4.000 kilometer og camperet i 12 polske byer i løbet af 48 dage. Campingpladserne har passet fint til vores behov, fra gamle og primitive til nye og tidssvarende men altid med rene og ordentlige faciliteter.

Vi fik ofte de mest givende menneskelige oplevelser på små pladser, hvor vi blev set som ”fremmede”. En ung mand søgte Hannes råd om, hvordan man finder en kæreste, og forærede os et lokalt brød.

Gode kulturoplevelser og indblik i aktuelle politiske konflikter fik vi mange steder.

Veje og kommunikation

Det overordnede vejnet er nyt og velfungerende, og flere steder var store vejanlæg ved at blive rullet ud. Nogle strækninger er betalingsveje, som fungerer gnidningsløst med bomme. Vi har også kørt mellem vejtræer på brolagte veje og på strækninger med ujævn patchworkbelægning. Der køres ofte stærkt, men det har ikke voldt os problemer at færdes i Polen. Større byer har gode cykelruter og undertiden standere med pumper og værktøj. Det har været let at cykle til og fra vore campinghjem, og vi har ikke haft behov for offentlige transportmidler.

Inden turen og undervejs blev vi advaret mod tyveri. En polsk medcampist, der så vore foldecykler, sagde: ”I har vel gode låse, danskere kan komme til Polen og finde deres stjålne cykler!” Vi havde både cykellåse og systemer, som tøjrede værdigenstande til bilen, men oplevede ingen tyveriforsøg.

Sammenlignet med tidligere rejser i Polen var det let at kommunikere. Mange unge taler flydende engelsk eller brugbart ”turistengelsk”. Undertiden er tysk mere anvendeligt, og nogle ældre mennesker behersker udelukkende polsk og russisk. Men vi blev alle vegne mødt med en gæstfrihed, som overvandt sprogbarrierer.

Corona og afstand

Polen lukkede ligesom Danmark hurtigt ned, da Covid-19 ramte Europa i foråret 2020. Vi rejste i en periode med forholdsvis lave smittetal, hvor de polske forholdsregler lignede dem, vi kendte: afstand, håndsprit og mundbind. Polen forventes at være et af de lande i EU, der økonomisk kommer bedst ud af krisen.

Kultur og historie

Vi har besøgt landets to tidligere europæiske kulturhovedstæder og 7 af Polens 15 kulturelle UNESCO-verdensarvssteder. De fleste museer, vi har set, har haft moderne formidling med gode engelsksprogede audioguides, interaktive skærme o.s.v. Polske museer er oplysende og undertiden – betragtet gennem vore danske øjne – ideologisk opdragende. Entrepriserne er moderate, man fornemmer en kulturnations ønske om at skabe attraktive og tilgængelige tilbud.

Undervejs fik vi indtryk af Polens dramatiske historie. Indførelsen af kristendommen 966. Polakkernes sejr over Den Tyske Orden ved Grunwald 1410. Unionen med Litauen 1569. Vedtagelsen af Europas første demokratiske forfatning 1791. Delingerne der fjernede landet fra verdenskortet i 1795. Dets genopståen efter Første Verdenskrig 1918. Anden Verdenskrigs fatale tyske besættelse 1939-45. Efterkrigstiden sovjetisk styrede kommunisme. Solidarność kampe for overgangen til demokrati 1989. Medlemskabet af NATO 1999 og af EU 2004.

Polen har levet med pres fra omkringliggende magtfulde lande. Grænserne og store befolkningsgrupper er flyttet eller udryddet i takt med fortidens sejre og nederlag. På den baggrund bliver frygten for nye indgreb og overgreb udefra forståelig.

Polen og Europa

Foran offentlige bygninger vajer EU’s stjernebesatte blå flag sammen med Polens rød-hvide flag. På mange veje, museer m.v. er der skilte, som fortæller, at EU har støttet projektet. Landet modtager væsentligt mere fra fællesskabet, end det bidrager med. Et stort flertal af polakkerne er tilhængere af EU-medlemskabet, og vi hørte kun opbakning til det.

Mange, vi talte med, håbede, at det politiske flertal igen ville skifte fra den siddende regering ledet af det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed med formanden Jarosław Kaczyński til den liberale opposition og partiet Borgerplatformen med EU-positive Donald Tusk i spidsen. En politisk meningsmåling i december 2021 gav oppositionen flertal. Omverdenens reaktioner på situationen i Polen har været tvetydige grænsende til selvmodsigende.

Polen har haft en årelang konflikt med EU om lemfældig omgang med fundamentale retsstatsprincipper. Landet er blevet kritiseret for at anfægte domstolenes, mediernes og universiteternes frihed samt for at skærpe abortlovgivningen og oprette LGBT-fri zoner. EU’s reaktioner har været advarsler, dagbøder og trusler om reduceret økonomisk støtte.

Konflikten blev skærpet, da Polens Forfatningsdomstol i oktober 2021 afsagde en kendelse om, at polsk ret i nogle sammenhænge står over EU ret. Polens kamp med EU støttes af Ungarn. Et frivilligt eller påtvunget Polexit svarende til Brexit er et muligt, men næppe sandsynligt scenarie.

Situationen blev yderligere kompliceret, da Belarus’ præsident Alexandr Lukasjenko, som er ramt af EU-restriktioner for valgsvindel m.v., i august begyndte at hjælpe flygtninge og migranter fra bl.a. Syrien og Irak til at krydse grænserne mod Polen, Litauen og Letland. Det førte til, at den polske regering erklærede grænseområdet for nødretszone og udelukkede såvel medier og nødhjælpsorganisationer som EU’s grænseagentur Frontex.

Denne såkaldte ”hybridkrig” medførte, at mennesker blev skubbet frem og tilbage mellem de to lande af betjente, soldater og grænsevagter uden at kunne søge asyl. Lokale frivillige satte ind med nødhjælp og markerede huse, hvor hjælpen blev givet med en grøn lampe i et vindue.

EU-Kommissionen har reageret med et forslag om midlertidigt at forlænge fristerne og lempe reglerne for asylbehandling og hjemsendelse ved Polen, Litauens og Letlands grænser mod Belarus. EU har desuden afsat midler til humanitær bistand til svage personer, der er strandet ved Belarus grænse.

Mennesker er døde af kulde og udmattelse ved EU’s grænse mod Belarus, mens andre er druknet i Middelhavet og Den Engelske Kanal. Europa-Parlamentet har samtidig ønsket at lette vilkårene for migrantarbejdere fra lande udenfor unionen for at imødekomme behovet for arbejdskraft.

Den socialdemokratiske danske regerings politik har været på én gang at kritisere polske overgreb mod retsstaten, at bakke op om Polen, Letlands og Litauens håndfaste grænsekontrol med ord og en donation af skarp pigtråd til Litauen, at støtte et forslag om at EU skal bidrage til finansiering af grænsehegn og -mure, at pege mod reserven af arbejdsløse europæere snarere end immigration samt at foreslå asylbehandling flyttet til centre udenfor Europa.

Paradokserne er mange, og behovet for sammenhængende, fælles løsninger med rod i humane værdier er ligeså påtrængende, som de er vanskelige at finde.

Gensynet med arnestedet for Østeuropas demokratibevægelser i 1980’erne gav indtryk udviklingen fra kommunisme mod demokrati. Det gav også indtryk af en markant udgave af den kløft mellem konservative nationalister og liberale internationalister, som i disse år præger mange lande.

Det skal ikke vare tre årtier, inden vi besøger Polen igen.

Henvisninger

Til planlægning og bearbejdning af turen har vi haft glæde af bl.a.:

Europas smukke veje 47 berømte bilture samt komplet Europa-vejatlas. 2007.
Lise Hannibal: Turen går til Polen. 2019.
Simon Richmond m.fl.: Lonely Planet Poland. 2020.

I forbindelse med turen så vi film med polske temaer bl.a.:

Ireneusz Dobrowolski: August Sky - 63 Days Of Glory. 2013.
Dariuz Gajewski: Legiony. 2019
Krzysztof Kieślowski: Blue. 1993,
Krzysztof Kieślowski: White. 1994.
Krzysztof Kieślowski: Red. 1994.
Krzysztof Kieślowski: The Double Life of Veronique. 1991.
Maria Sadowska: The Art of Loving: Story of Michalina Wislocka, 2017
Steven Spielberg: Schindler’s List. 1993.
Paweł Pawlikowski: Cold War. 2018.
Paweł Pawlikowski: Ida. 2013.
Roman Polanski: The Pianist. 2002.
Andrzej Wajda: Wałęsa: Man of Hope. 2013.

Desuden:

Facts fra materialer samlet undervejs og hjemmesider.
Danske og internationale mediers dækning af polsk politik m.v.

Retur til Arnestedet for Østeuropas demokratier.

December 2021