Vores Folkevognsrugbrød i Inari.
Finlands livgivende natur
Da Lars arbejdede i Kulturministeriet var han til kortvarige møder og konferencer i Finland. Nu gav vi os tid til sammen at opleve natur, kultur og mennesker i det store nordiske land.
Vi startede i hovedstaden Helsinki, kørte gennem svensksprogede egne langs Den Botniske Bugt og krydsede Polarcirklen på vej til Inari i Lapland. Herfra gik ruten mod syd langs den russiske grænse, som vi nåede ved Imatra. Turen sluttede to måneder senere, hvor den begyndte på færgen mellem Helsinki og Stockholm.
Finnerne har med rette ry for at være reserverede og fåmælte, men når vi tog initiativet, var de imødekommende og hjælpsomme. Landet, som fik sin selvstændighed i 1917, er tydeligt nordisk med spor af knap 700 års svensk og godt 100 års russisk overherredømme.
Det er ligesom Danmark en velordnet velfærdsstat, hvor systemer og institutioner fungerer trods færre ydere og flere nydere. Finland tager ofte førstepladsen i internationale målinger af lykke. Medlemsskabet af forsvarsalliancen NATO faldt på plads kort før vores besøg, og en ny borgerlig samlingsregering blev dannet, mens vi var der.
Meget virkede velkendt, men Finland er tyndt befolket sammenlignet med Danmark, og naturen er større, vildere og allestedsnærværende. Vi kørte ad øde veje gennem vidtstrakte skove, vandrede på smukke naturstier, oplevede midnatssolens døgnlange lys og camperede med udsigt over nogle af de over 180.000 søer. Rejsen blev et langt, livgivende naturbad, og mødet med Laplands samiske kultur mindede om vigtigheden af at omgås naturen respektfuldt.
Læs om:
Mød:
