Åbo Akademis hovedbygning.
En liberal, åben og medmenneskelig verden
Vi fik kontakt med Frida Sigfrids gennem vores finske ven Martin i Danmark. Frida er vokset op i en tosproget familie, taler finsk med sin mor, svensk med sin far og begge sprog med sin bror. Hun fik en svensksproget skolegang og universitetsuddannelse. Frida blev politisk aktiv som teenager, og vi mødte hende i Riksdagshuset i Helsingfors, hvor hun arbejder for et medlem fra Svenska Folkpartiet (SFP).
Samtalen sluttede med, at hun gav en rundvisning i den imponerende neoklassicistiske bygning fra 1931 af arkitekten J.S. Sirén. Den var næsten mennesketom, fordi forhandlingerne om at danne regering efter valget i april 2023 foregik et andet sted i byen. Vi talte sammen på svensk og dansk.
Jeg er flyttet tilbage til min barndomsby Borgå og har en lejlighed sammen med min kæreste, som arbejder med it. Jeg står tidligt op og tager bussen de 50 kilometer til Helsingfors, hvor jeg er på arbejde til omkring klokken 17.00. Aftenerne bruger jeg på politiske møder eller til at forberede dem. Mine venner undrer sig over mit travle liv, men jeg trives med det. Tidligere var min kæreste ikke særlig interesseret i politik, men nu deler han mit engagement.
Finland har ligesom Danmark tre politiske niveauer, og jeg er aktiv på dem alle for SFP. Jeg er medlem af Borgås byråd og af byens mindre stadsstyrelse, som er er en slags kommunal ”regering”. Desuden sidder jeg i regionsrådet, var også kandidat til riksdagsvalget uden at blive valgt. - Måske lykkes det næste gang.
Udover politik er jeg sammen med venner og går ud og spiser med dem. Jeg er også langdistanceløber, det bliver til omkring 20 kilometer om ugen og nu og da en halvmaraton. Det er en god måde at tænke på noget andet end politik. Når man løber, handler det bare om at komme fremad.
Medlem af Svensk Ungdom
Jeg voksede op i Borgå og gik i svensksproget skole og gymnasium dér, var en mønsterelev og fik gode karakterer. I min barndom gik jeg til russisk inspireret klassisk ballet og havde en drøm om at blive professionel danser. Efter studentereksamen læste jeg samfundsvidenskab på Åbo Akademi med fokus på forvaltning og miljøspørgsmål. Universitetet i Helsingfors var for tæt på Borgå, når jeg skulle frigøre mig og skabe mit eget liv, syntes jeg. Jeg boede i Åbo omkring fire år og var glad for det.
I studietiden blev jeg aktiv i studenterpolitik. Jeg havde tidligere meldt mig ind i SFP’s ungdomsforbund Svensk Ungdom, og blev i studietiden dets formand i tre år. Det er en landsdækkende organisation med 3000 medlemmer og ti ansatte, så jeg måtte flytte til Helsingfors. Jeg var medlem af partiets bestyrelse og deltog i regeringsforhandlingerne og i udformningen af samlingsregeringens program i 2019. September sidste år blev jeg kontaktet af Mikko Ollikainen, der er medlem af riksdagen for SFP, som spurgte, om jeg ville arbejde for ham, og det har jeg så gjort siden.
Et liberalt, humanistisk parti
Jeg er født i Finland og føler mig som finlænder, jeg har uddannet mig på svensk og føler mig også som del af landets svensksprogede minoritet på omkring 5%. De fleste taler begge sprog, i Österbotten har det været almindeligt kun at tale svensk, men staten belønner tosproglighed økonomisk. Det er en polariserende fordom, som nok stadig lever nogle steder, at de svensksprogede i Finland udgør en overklasse. SFP støtter selvfølgelig den svensksprogede minoritet, men også andre minoriteter som samer og ukrainske flygtninge.
SFP er et liberalt, humanistisk parti beslægtet med Radikale Venstre i Danmark og med Liberalerna og Centerpartiet i Sverige. Da jeg var formand for Svensk Ungdom samarbejdede vi meget med Radikal Ungdom. Jeg er taknemmelig for, at mine forældre har givet mig en tosproglig opdragelse, og jeg er flydende i skrift og tale på begge sprog.
Min farmor, som døde, da jeg var seksten år gammel, var medlem af riksdagen for SFP og kæmpede for ligestilling for kvinder. Som femtenårig ville jeg skabe min egen politiske identitet og læste partiprogrammer. Det endte med, at jeg meldte mig ind i SFP pga. partiets liberale økonomiske politik samt dets syn på klimaforandringer og menneskerettigheder, men jeg var oprører og mere liberal end moderpartiet.
Jeg mener, at de nordiske lande kunne samarbejde mere og går ind for åbne grænser i Europa. Finland bygger nu hegn langs dele af grænsen mod Rusland, det ser jeg som symbolpolitik, grænsen kan let krydses andre steder af russere, der har penge og vil skade Finland. - Jeg er finlænder, nordboer og europæer med en liberal politisk grundholdning og et håb om at forandre verden til det bedre.
Ingen klare planer
Jeg har ikke klare planer for de næste fem ti år, men er åben for muligheder også udenfor det landspolitiske felt. Det er ikke altid let at være en ung kvinde i politik, man har brug for sponsorer og tonen på de sociale medier kan være hård. Jeg er 27 og har fået at vide, at mennesker under tredive ikke er erfarne nok, men jeg mener, at politikere skal repræsentere samfundets mangfoldighed. Det er kun halvdelen af de unge, der stemmer i Finland. Jeg prøver at distancere mig fra kritikken, som mest kommer fra konservative ældre mænd, men det er svært. - Om fem til ti år håber jeg stadig at bo i Borgå sammen med min kæreste og at være lokalpolitisk aktiv, hvis det er muligt, vil jeg også gerne have børn.
Tage hensyn til kommende generationer
Udviklingen i Europa går i en forkert retning nu, man ser på sit eget bedste og har svært ved at forstå hinanden. Polariseringen, populismen og klimaforandringerne er truende. Den aktuelle regeringsdannelse i Finland og henvisningerne til den stramme danske udlændingepolitik et skræmmende eksempel på det. Politikernes horisont er begrænset til valgperioden på fire år, i min valgkamp lagde jeg vægt på at tænke langsigtet og tage hensyn til de generationer, der ikke er født endnu.
Jeg håber på en mere liberal, åben og medmenneskelig verden.
Maj 2023.