Mod nord skal der holdes øje med rensdyr på vejene.
Kulturcamping, Europa og NATO
Vi kørte omkring 5.500 kilometer og camperede 14 steder i Finland på 60 dage. Vi mødte reelt ingen coronarestriktioner, og turisterne var vendt tilbage, dog ikke i samme omfang som inden coronakrisen.
Der var ikke trængsel ved seværdighederne eller på vejene. Vi kørte på asfalterede hovedveje med jævn trafik og på biveje med grusbelægning, hvor medtrafikanter var sjældne. Politi var et særsyn, men der er mange overvågningskameraer, og finner er hensynsfulde chauffører. Vi oplevede et enkelt færdselsuheld, hvor to unge mænd kravlede uskadte, men chokerede ud af en smadret bil. Skiltningen er mere sparsom end i Danmark, så fartgrænser skal huskes, og mod nord skal der holde øje med rensdyr. Hvor vi havde brug for offentlig transport, var det ligetil at benytte metro og busser. Når vi fandt foldecyklerne frem, var der sikre cykelruter.
Campingpladsernes servicebygninger har generelt høj standard. Vi har foretrukket rolige naturpladser med sø- eller havudsigt. Aktivitetstilbuddene var ofte en sauna, en badebro, en bålhytte, bådudlejning og vandrestier. I Finland er campingliv tæt forbundet med friluftsliv.
Vi havde på forhånd frygtet kulde og myg. Temperaturerne kom imidlertid hurtigt op på omkring 20 grader. En Thermacell med gaspatron og duftpude holdt myggene på afstand de få gange, de trængte sig på. Finske byer, kulturinstitutioner og nationalparker har velfungerende hjemmesider, og turistkontorer tilbyder oplysende vejledning og brochurer. Undervejs fulgte vi nyhederne på public service-stationen Yle, der taler og skriver finsk, svensk og engelsk. Mobilnettet er velfungerende, vi oplevede kun sporadisk mangel på dækning i øde egne mod øst.
En Finne, vi mødte sidst på turen, spurgte undrende: ”Kan man virkelig bruge to måneder på at rejse i Finland.” Det kan man, og det har været let og givende.
Kultur, natur og historie
Vi købte hver et Museikort, som giver adgang til 360 finske museer i et år for 76 Euro. Finland har fine frilandsmuseer, kulturhistoriske museer, naturhistoriske museer og kunstmuseer. Formidlingen er tidssvarende med genstande, interaktive skærme og fremragende videoer, eksempelvis om årets gang i naturen. Vi har mødt mange gode guider, og der tænkes på børnene. Udstillingerne er sjældent så omfattende, at mæthedspunktet nås inden udgangen. Museerne rummer ofte såvel natur-, kultur- som kunsthistorie. Vi erfarede, at det giver mening både i kraft af landets historie og af menneskehedens aktuelle udfordringer med biodiversiteten og klimaet.
Vi rejser ikke med det mål at se UNESCO verdensarvssteder, men de tilbyder som regel kultur og formidling med kvalitet, så vi opsøger dem, når de ligger naturligt i forhold til vore planer. I Finland så vi alle landets syv steder. Desuden blev vi så optaget af Alvar Aaltos byplaner og bygninger, så de jævnligt blev stop på rejsen. Finnerne arbejder for at få nogle af arkitektens værker optaget på verdensarvslisten.
Finlands natur præges ligesom Danmarks hovedsagelig af overkommelige niveauforskelle. Det højeste punkt, vi besteg, var Ukko Koli på 354 meter over havet, men landet har højere fjelde. Vandreruterne var næsten altid klart afmærket og havde hyppigt skilte med forklaringer om natur- og kultur. Den afgørende forskel mellem vore lande er nok, at vidderne er større, vildere og mere uforstyrrede i Finland. Det gælder især i nord og øst. Hertil kommer midnatssolen, nordlyset, det barskere klima og årstidernes markante skift. Vi oplevede skærgården, søer og elve som attraktive bådruter og bademuligheder, om vinteren er de farbare for skiløbere, snescootere og andre befordringsmidler.
Adam Oehlenschläger skriver i den danske nationalsang om et yndigt land, som ”står med brede bøge”, Johan Ludvig Runeberg skriver i den finske om ”den mörka skogens dystra sus”.
Ikke mindst mødet med samisk kultur og med Alvar Aaltos sommerhus mindede os om vigtigheden af at passe på naturen. Huset ligger i en skov på øen Muuratsalo med en smuk udsigt over Päijänne søen, dele af det er opført på klippestykker for at begrænse aftrykket.
Aaltos bedstefar underviste i skovbrug og lærte sit barnebarn, at: ”Skoven kan undvære os, men vi kan ikke undvære skoven.” – Vi har på rejsen tilbragt dage med at se på skove og søer, det har mindet os om naturens værdi og dens helende virkning på krop og sind.
Finland blev i stenalderen befolket fra øst og syd. Korstog førte fra 1155 til knap 700 års svensk overherredømme med Turku på svensk Åbo som hovedstad. I Den russisk-svenske krig 1808-09 tabte Sverige Finland til Rusland, som gjorde det til et autonomt storfyrstendømme under russisk overherredømme. Hovedstaden blev flyttet til Helsinki i 1812.
I midten af 1800-tallet opstod en finsk national bevægelse, folkemindesamleren Elias Lönnrot udgav nationaleposet Kalevala, og J.L. Runeberg skrev nationalsangen ”Vårt Land”. Finland fik 1906 eget parlament med stemmeret for alle over 24 år og blev dermed europæisk foregangsland for kvinders stemmeret og valgbarhed.
1917 erklærede Finland sig selvstændigt i forbindelse med Første Verdenskrig og den russiske revolution. 1918 blev der borgerkrig mellem de Røde, som ønskede sovjetisk styre, og de sejrende Hvide, som ønskede et finsk monarki. 1939-40 kæmpede Finland mod Sovjetunionen i Vinterkrigen. 1941-44 fik Finland støtte fra Tyskland i Fortsættelseskrigen mod Sovjetunionen, som opgav at besætte landet. Under tyskernes tilbagetrækning til Norge brændte de byer i Lapland ned for ikke at efterlade dem til fjenden. Krigene krævede og skabte en finsk form for udholdenhed og mod, kaldet ”sisu”.
1948 indgik Finland en venskabs-, samarbejds- og bistandspagt med Sovjetunionen. 1955 blev Finland medlem af FN og var med til at danne Nordisk Råd. 1970’erne og 80’erne var præget af økonomisk vækst, som fik tilbageslag med Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og finanskrisen i 2008. 1995 blev landet et loyalt medlem af EU. 2017 fejrede Finland 100-året som selvstændig nation.
Det moderne Finland er født af voldsomme krige og har indtaget en neutral position mellem øst og vest. Optagelsen i forsvarsalliancen NATO i april 2023 flyttede balancen mod vest. Dermed rykkede landet også tættere på de øvrige nordiske velfærdsstater, vi håber, at det vil styrke nordisk samarbejde og nordiske værdiers stemme i verden.
Finland, Europa og NATO
Rigsdagsvalget i april 2023 førte til, at samlingsregeringen under socialdemokraten Sanne Marins ledelse trådte tilbage. Efter langvarige regeringsforhandlinger præsenterede den nye statsminister Petteri Orpo sidst i juni sin borgerlige regering bestående af Samlingspartiet, De Sande Finner, Svensk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Regeringsprogrammet med titlen ”Ett starkt och engagerat Finland” bebudede bl.a.: Nedskæringer i arbejdsløsheds- og velfærdsydelserne for at begrænse det finanspolitiske underskud. Lavere indkomstskat. Investeringer i infrastruktur. Strammere udlændingepolitik. Mulighed for integration på både finsk og svensk. Samt EU-politik, der fremmer nationale interesser.
Regeringen løb ind i sager om ministre fra De Sande Finners racistiske fortid. Dens planer om at reducere sociale ydelser og reformere arbejdsmarkedslovgivningen blev mødt med protester fra fagforeninger og studenterorganisationer. I en meningsmåling offentliggjort af Yle i september 2023 forventede mindre end en tredjedel, at regeringen vil holde hele den fireårige periode.
Finlands præsident Sauli Niinistö fra Samlingspartiet nyder bred respekt. Han førte sammen med Sanne Marin landet ind i NATO og var vært for et møde mellem den amerikanske præsident Joe Biden samt de nordiske statsministre i juli 2023. De talte bl.a. om sikkerhed, miljø og teknologi. Der afholdes finsk præsidentvalg i januar 2024 med en evt. anden runde i februar. Niinistö, der har siddet i to perioder, kan ikke genvælges. Den næste præsident bliver Finlands 13.
Vi hørte kun positive reaktioner på medlemskabet af NATO, ofte med henvisning til Ruslands invasion af Ukraine og frygt for, at noget lignende kunne ramme finnerne. Både Finland og Danmark har indgået aftaler om udstationering af amerikansk militær. Begge lande støtter Ukraines kamp. Vi så jævnligt ukrainske flag og andre markeringer af opbakning.
Finlands og Sveriges ansøgninger om optagelse i NATO blev af Rusland opfattet som fjendtlige handlinger. Vladimir Putin lagde ikke skjul på, at de ville få konsekvenser. Finske myndigheder advarede mod cyberangreb og opfordrede borgerne til at have nødforsyninger. Der skete uopklarede brud på telekabler og en gasrørledning i Østersøen. Rusland og Finland udviste gensidigt diplomater. Rusland blev begrundet mistænkt for at lade asylansøgere fra tredjelande uden papirer passere den finske grænse. Finland svarede med tidsbegrænset lukning af grænsen for alt andet end godstransport. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning Frontex ydede assistance med erklæret fokus på grænsesikkerhed og humanitære hensyn.
Lige inden jul indgik EU en aftale om asyl og migration, som indebærer, at der oprettes detentionscentre ved fællesskabets ydre grænser. Migranter uden udsigt til asyl skal hurtigt sorteres fra og om muligt sendes til lande, de er flygtet fra. Aftalen indebærer også, at nordlige lande overtager asylansøgere fra syd eller betaler for at blive fri. EU-ledere kaldte aftalen historisk, kritikere så den som en indrømmelse til højrefløjen. Danmark står udenfor aftalen på grund af retsforbeholdet.
Når vi talte med finner om deres syn på russere var synspunktet ofte: "Russerne er gode nok, men deres politikere …” Vi har mødt mennesker, der jævnligt har besøgt Rusland, og andre, som ikke har haft lyst til det.
Vi mødte Tatiana fra Ukraine på en campingplads. Hun havde boet i Finland i 15 år og havde egen virksomhed. Nu var hun på tur i en lejet camper for at slappe af i naturen efter en hård og stressende tid. Kort efter, at Rusland invaderede Ukraine i 2022, blev hendes barndomshjem bombet. Forældrene og en handicappet bror kom til Finland. Hendes to andre brødre var stadig i Ukraine og på venteliste til at blive indkaldt til militæret. – Hun sagde: ”Jeg hader russere!”
På en anden campingplads mødte vi Marina fra Moskva. Hun var immigreret til Finland før coronakrisen og studerede turisme. Marina forventede ikke at vende tilbage til Rusland, men kunne se en fremtid i Italien, hvor hun havde en veninde. Hun oplevede ikke diskrimination: ”Folk forstår godt, at jeg er her, fordi jeg er uenig i den russiske politik.”
Vi er vokset op med Den kolde krigs fjendebilleder. Lars far indrettede et kælderrum med nødforsyninger inspireret af den danske regerings pjece ”Hvis krigen kommer” fra 1962. Vi glædede os over Berlinmurens fald i 1989 og har stadig et betonstykke med graffiti, som vi hentede året efter. Vi har rejst i mange lande og mødt mange mennesker. Det er tragisk at opleve en verden med nye fjendebilleder, blodige krige og lukkede grænser.
I Jyväskylä hørte vi en barfodet, kvindelig gademusiker på et hjørne med appellerende akustik synge Bob Dylans ”Blowin’ in the Wind” fra 1962. Så længe unge mennesker synger protestsange, lever håbet om fred.
Vi ved ikke, hvorfor finnerne gentagende placerer sig lidt højere end danskerne i internationale målinger af lykke. Begge lande er nordiske velfærdsstater med et forholdsvis fintmasket sikkerhedsnet. – Det kan skyldes, at finnerne værdsætter freden, fordi erindringen om krig er nærværende. Det kan også skyldes, at naturen er stor og nærværende.
Midnatssolen var en oplevelse, næste gang håber vi at se nordlyset
Henvisninger
Til planlægning og bearbejdning af turen har vi haft glæde af bl.a.:
Hanne Kirstine Adriansen: Nomader. 2023.
Odd Brochmannn: Finland. 1968
Europas smukke veje 47 berømte bilture samt komplet Europa-vejatlas. 2007.
Martin Jern: Delar av en stig. 2005.
Trine Daimi Kalliomäki: Turen går til Helsinki og Finland. 2017.
Thomas Ubbesen: I skyggen af det nye jerntæppe. Møder med Ruslands naboer fra Ishavet til Sortehavet. 2022.
Mara Vorhees m.fl.: Lonely Planet. Finland. 2018.
I forbindelse med turen så vi film samt TV-dokumentarer og -serier med finske, nordiske og samiske temaer bl.a.:
Arven og stilheden – samebyens fremtid. Svensk/DR 2021.
Mika Kaurismäki: Master Cheng. 2019.
Amanda Kernell: Sameblod. 2016.
Juho Kuosmanen: Hytti no 6. 2022.
Krigens kolde ansigt. Finsk/DR. 2022.
Anders Lund Madsen: Atomkraft – ja tak! DR. 2022.
Michael Madsen. Into Eternity. 2010.
Naturen og vores sind - Kronprinsessen ved Vesterhavet. DR. 2023.
Rauni Mollberg: Ukjent soldat. 1988.
Margreth Olin: Songs of Earth. 2023.
Politidistrikt Lapland. Finsk/DR. 2023.
Markku Pölönen: Land of Hope. 2018.
Desuden: Facts fra materialer samlet undervejs og hjemmesider. Finske, danske og internationale mediers dækning af finsk politik, kultur m.v.
December 2023.
