London.

England

Forårsturen gik til England og Wales. Inden afrejsen fra Danmark fik vi gode råd om at rejse i Storbritannien af en herboende englænder. Han opfordrede os blandt andet til at være opmærksomme på situationen på begge sider af Den Engelske Kanal. Brexit blev udskudt, så vi oplevede ikke de bilkøer, han og vi frygtede.

På vej til England

I den franske færgeby Calais hørte vi, at de færre flygtninge på vej mod Storbritannien efter nedlæggelsen af den berygtede the Jungle i 2016 boede i spredte lejre. Ved nogle små campingtelte, som var mellemøstlige og afrikanske mænds midlertidige hjem, mødte vi en ung iraner. Han havde opholdt sig der en måned, men håbede snart at få det eftertragtede britiske visum, som andre i lejren forgæves havde ventet på et år. ”Britiske immigrationsmedarbejdere kommer her og hjælper os,” fortalte han.

Da vi kørte om bord på færgen, måtte vi for første gang på turen fra Danmark vise pas. Snart efter blev vi hilst velkommen til England af the White Cliffs of Dover, der funklede flot i solen.

A bowl of bananasStedsspecifik kunst i Folkestone.

Byudvikling i Folkestone og mangfoldighed i London

I Folkestone mødte vi Nick Ewbank på en cafe i the Creative Quarter, hvor han fortalte os om sin oplevelse af byens udvikling. Omkring årtusindskiftet så det sort ud på mange parametre efter årtiers nedtur. Færgen til Frankrig havde ført trafik gennem Folkestone, dens afløser Eurotunellen førte trafikken uden om. Indtægter fra turisme og fiskeri svigtede. Et påtrængende spørgsmål blev: ”Er byen ved at dø?”

Den lokale velhaver Roger De Haan satte sin families formue og forretningserfaringer ind på at genstarte udviklingen. Nick blev først ansat som direktør for et art centre med behov for forandring. Opgaven voksede imidlertid og blev til en helhedsorienteret strategi for fornyelse af Folkestones fysiske miljø, kulturelle scene og omdømme.

Som direktør for den velgørende organisation The Creative Foundation kom Nick til at forestå renovering og udlejning af forretninger til kunstnere under markedsprisen. Creative Quarters iværksættere, et nyt kulturhus, en årlig bogfestival, en kunsttriennale og kreative uddannelsesinstitutioner på flere niveauer skabte en opadgående spiral. Et hurtigtog til London, som muliggjorde pendling bidrog også. Finanskrisen i 2008 gav et tilbageslag, men nu går det godt. ”Resultaterne har for alvor vist sig efter tyve år,” sagde Nick.

Han har siden 2010 brugt sine erfaringer fra Folkestone og andre steder til at rådgive kulturprojekter i flere lande.

På ture i byen, havnen og langs stranden så vi resultaterne af det usædvanlige privat-offentlige partnerskab om kulturdrevet transformation. De renoverede huse er farverige, og kunsttriennalerne har skabt stedspecifikke værker af høj kvalitet.

Vi talte med unge og ældre, nogle havde boet der hele livet, andre var tilflyttere eller besøgende. En hyppig kommentar var: ”Det går bedre og bedre i Folkestone.”

A bowl of bananasNick Ewbank i Creative Quarter.

Vi gjorde holdt ved Canterbury Cathedral, som pilgrimme og turister har gjort det, siden fire riddere på opfordring af Henrik II myrdede ærkebiskop Thomas Beckett her i 1170. Han blev offer for middelalderens rivalisering mellem konge og kirke. Kombinationen af romansk og gotisk stil spejler det imponerende bygningsværks udvikling gennem århundreder. En kompasrose i gulvet peger mod, at katedralen er moderkirke for millioner af anglikanere i alle verdenshjørner.

A bowl of bananasCanterbury Cathedral.

På tidligere rejser har vi prioriteret Londons mange kulturinstitutioner højt, også denne gang så vi en forestilling på Shakespeare’s Globe Theatre og kunstudstillinger på det nærliggende Tate Modern. Men vi brugte mest tid på lange gåture for at opleve kvarterers udvikling og stemninger. Southbank med finkultur og gadegøgl. West End med Piccadilly Circus og indkøbsgader. Westminster med Buckingham Palace, Trafalgar Square, Houses of Parliament og en af Extinction Rebellions klimademonstrationer. City med statelige gamle bygninger, nye ikoniske højhuse og Tower of London. Notting Hill med markedsgaden Portobello Road, som vi begge kender fra 1980’erne.

Hanne købte grøntsager her, da hun arbejdede som frivillig i et hus for hjemløse. Lars interviewede handlende til et undervisningsmateriale, da han var i pædagogikum.

A bowl of bananasPortobello Road.

Jane Tuckley mødte vi i Kensington Gardens, hun tog os med gennem parken til spændende steder i området. Vi nød en vegetarisk frokost i en af Yotam Ottolenghis restauranter, og siden har Hanne serveret grønsagsretter inspireret af den israelsk-engelske kok og kogebogsforfatter.

Vi fik indtryk af det østlige Londons dynamiske transformation på en gåtur med Ralph Ward som kyndig, kritisk guide. Han har bidraget til hovedstadens udvikling i ledende stillinger som byplanlægger og arrangerer nu ture for alment interesserede og for professionelle. Vi gik mellem de himmelstræbende udviklingsområder Straford og Canary Wharf ad små flodstier, gennem tilbageblevne industriarealer og livskraftige boligområder. Undervejs så vi eksempler både på bydelens fragmenterede planlægning og på fine bebyggelser i menneskelig skala. Turen viste dele af London, vi aldrig havde fundet på egen hånd.

Et besøg på Museum of London Docklands i et gammelt pakhus føjede historiske dimensioner til oplevelsen. Museet formidler Themsens betydning for London fra før romernes ankomst over kolonitidens umenneskelige slavehandel til nutidens undertiden konfliktfyldte byfornyelse under London Docklands Development Corporations ledelse.

A bowl of bananasCanary Wharf.

”Gentrificering” betegner udvikling, der hæver bykvarterer socialt og kulturelt til glæde for nogle, men ofte på bekostning af de oprindelige beboere. De kan ikke længere kende deres kvarter, og mange må flytte, fordi huslejerne stiger. Ordet dukkede hele tiden op, når vi talte med lokale om deres oplevelse af de senere årtiers forandringer i London. Vi fik også at vide, at transformationen ofte finansieres af arabiske, kinesiske og russiske investeringer.

Londons kulturelle mangfoldighed overlever trods Brexit og øget fremmedangst. Vi har mødt muslimske kvinder med tørklæde, muslimske mænd med skæg, afrikanske kvinder i farverige kjoler, indiske mænd med turban, bygningsarbejdere med sikkerhedshjelm, hjemløse i varme frakker, kvinder og mænd i ulasteligt business suit, hipsters i casual jakker og en enkelt modepunker med grønt hår. Ofte har vi set flere af disse typer i samme togvogn.

Vi forstår godt, at nogle mennesker i Danmark med anden etnisk baggrund har valgt eller overvejet at flytte til England efter de diskriminerende danske udlændingestramninger. En hvid mand, der boede i mangfoldige Deptford i det sydøstlige London sagde: ”Det er et multikulturelt sted med mange afrikanere og vietnamesere, det er også ved at blive kunstnerisk, jeg elsker det!”

Vi forstår også, at flere britiske statsborgere i de senere år har søgt dansk statsborgerskab, på grund af Brexit må man tro.

A bowl of bananasDeptford.

Lærdom i Oxford Paradis i Cornwall

I Oxford gav Christ Church Colleges bygninger, Ashmolean Museums samling samt Oxford Botanic Gardens drivhuse indtryk af byens traditioner for åndelig fordybelse, lærde studier og globalt udsyn. Vi talte med flere udenlandske studerende, som næsten enslydende sagde, at ”undervisningen her er meget god og meget udfordrende”.

Spisesalen i Christ Church College er valfartssted for Harry Potter fans, og der var et stort udbud af tryllestave og spidse hatte i Oxfords forretninger. En ung kineser fortalte, at Harry også hitter i Kina. Efter at have mødt entusiastiske beundrere flere steder, forstår vi, hvorfor fantasyuniversets ophavskvinde forfatteren J.K. Rowling er blevet velhavende. En forretningsindehaver satte fænomenet i perspektiv: ”Universitetet har en historie, der er meget bedre end Harry Potter.”

Grundlaget for Blenheim Palace nær Woodstock er en royal gave til hertugen af Marlborough som tak for hans sejr over franskmændene i slaget ved Blenheim 1704. Den statelige bygning og park gav os og mange andre besøgende mulighed for at fornemme adelens levevis før og nu. Vi så også det værelse, hvor den britiske premierminister under Anden Verdenskrig Winston Churchill blev født.

A bowl of bananasBlenheim Palace.

Oldtidsmindet Stonehenge består af en imponerende cirkelformet vold, grav og opstilling af store stenblokke. Ved midvinter rammer solen præcist en af de store sten. Monumentets opståen og formål har optaget fantaster og forskere gennem tiderne. Er det en landingsplads for ufoer bygget af aliens, et tempel, et healingcenter, et astronomisk observatorium, led i et omfattende begravelseskompleks for betydningsfulde personer, eller har det haft flere af disse funktioner?

Det gådefulde monument introduceres i et fint, nyopført besøgscenter placeret i respektfuld afstand. Her konkluderes det nøgternt: ”Stonehenges formål er tabt for os, og der vil altid være debat om dets betydning.”

I cafeen mødte vi tre venlige, walisiske mænd, som søgte løsninger på gåden. En af dem forsvarede humoristisk teorien om ophavsmænd fra det ydre rum.

A bowl of bananasStonehenge.

I den indbydende kurby Bath oplevede vi, at en fordel ved at rejse i romernes fodspor er deres sans for hellige og helbredende kilder. Det moderne Thermae Bath Spa var en lise for vore rejsetrætte kroppe. Vi besøgte også byens antikke romerske bad, imponerende georgianske arkitektur og Jane Austen Centre, hvor guider i kostumer fra begyndelsen af 1800-tallet fortæller om forfatterens liv, værk og tilknytning til Bath.

På turen mellem campingplads og by passerede vi den snart 200 år gamle Weston Lock. Mens vi hjalp skipperen på en af de smalle flodbåde med at åbne og lukke slusens porte, fik vi historier om hans oplevelser fra et sejlende hjem på engelske floder og kanaler.

A bowl of bananasWeston Lock.

I Cornwalls bølgende bakker besøgte vi Eden Project. En lille gruppe ildsjæles overbevisende visioner har omdannet en tidligere kaolingrube til frodige haver. Nogle er udendørs, andre er dækket af kuppelformede drivhuse. Projektet belyser spørgsmål om økologi, klima og klodens fremtid. Det rummer sociale, videnskabelige, kunstneriske, og læringsmæssige dimensioner. Lokalt har det siden åbningen i 2001 skabt dynamik og arbejdspladser, globalt har det inspireret lignende initiativer i andre lande. ”Eden Project forbinder os med hinanden og den levende verden i udforskning af, hvordan vi kan arbejde mod en bedre fremtid,” hedder det i præsentationer.

Vi nåede det engelske fastlands vestligste punkt Land’s End en aften efter at det klassiske turistmåls forlystelser var lukket. Det gav fred til at sidde på kystens klipper og nyde den smukke solnedgang. Skiltet, som markerer Land’s End, peger mod amerikanske New York og skotske John O’Groats. Dermed pegede det også mod det nordlige mål for vores efterårstur.

St. Ives var oprindelig en charmerende fiskerby, som har udviklet sig ved at tiltrække turister, kunstnere og senest surfere. Vi var der lige inden turistsæsonen skabte trængsel i de smalle gader. Vi gik tur langs stranden og besøgte Tate St. Ives, der fortæller om kunstnerkolonien, og Barbara Hepworth Museum, som udstiller billedhuggerens modernistiske værker i hendes hjem og atelier.

En isenkræmmers selvbevidste slogan lød: ”Hvis vi ikke har det, har du ikke brug for det.” Det tog ingen tid for en ekspedient at finde et nyt håndtag til vore campinggryder i forretningens små, overfyldte lokaler.

Den bilfrie fiskerlandsby Clovelly med tidevandshavn, velholdte gamle huse og fotogene æsler har været ejet af den samme adelige familie gennem århundreder. Her tog vi et frokoststop.

A bowl of bananasSt. Ives.

Beatles i Liverpool og vikinger i York

Chesire Oaks Designer Outlet er det største indkøbsmekka af sin art i Storbritannien, det sælger mærkevarer til spotpris. Vi besøgte stedet, fordi vi måtte tage et par overnatninger på en nærliggende campingplads, da alt var optaget i og omkring Liverpool på grund af ferie og fodbold.

Liverpool har udviklet sig fra at være industri- og havneby til også at være en attraktiv kulturby. Vi boede ved marinaen i gangafstand fra Albert Dock, hvor pakhusene forfaldt, da containertransport tog over. Nu er de genopstået som kulturinstitutioner, cafeer og restauranter. Mens vi var der rykkede kulturen helt ud på molerne, fordi den årlige River Festival havde fokus på havnen som knudepunkt for forbindelser til verden. I samme weekend vendte Liverpool F.C. hjem efter at have vundet European Champions League Cup i Madrid, det fik 750.000 glade fans til at møde op langs ruten.

Fodboldsange og Beatlessange var genkommende lydspor til vore oplevelser. Vi så udstillingen The Beatles Story om gruppens liv og virke. Vi var også på Magical Mystery Tour til ikoniske steder som medlemmernes barndomshjem og den genskabte Cavern Club, hvor eventyret begyndte.

En tur med Ferry ’Cross the Mersey gav indtryk af byen fra vandsiden. Det nyopførte Museum of Liverpool gav overblik over dens historie med sans for opture nedture, klasseforskelle, globale forbindelser og kulturel mangfoldighed. Museets særudstilling Double Fantasy skildrede John Lennon og Yoko Onos kærlige, kunstneriske partnerskab og deres fortsat aktuelle budskab om fred.

Vores campingnabo var vokset op i byen, havde studeret i London og boede nu i Wales, hvor han drev en restaurant. Planen var at åbne yderligere en restaurant i Albert Dock. ”Liverpool er kommet ind i en positiv udvikling, som tog fart, da den blev Europæisk kulturhovedstad i 2008,” fortalte han.

A bowl of bananasFodboldfans i Liverpool.

York var tidligere kendt for produktion af chokolade og togvogne, nu er den blevet en tiltrækkende turistdestination. Jorvik Viking Centre formidler historien om den 1000 år gamle vikingeby, der er udgravet på stedet med en udstilling om arkæologernes arbejde, en tidsrejse gennem vikingetableauer og en udstilling med autentiske genstande. National Railway Museums samling med både gamle damptog og nye højhastighedstog er et eldorado for jernbanenørder. Den delvis bevarede bymur, domkirken York Minster, York Castle og den middelalderlige slagtergade the Shambles bidrog til vores oplevelse af den nænsomt moderniserede by.

Da vi mente at have gratis adgang til vikingecentret på grund af vores herkomst, sagde en begavet kontrollør: ”Vikingerne var dem, der rejste ud, jeres forfædre blev hjemme!”

Vi fandt hjem til Danmark igen med en færge fra Hull til Rotterdam. I sommermånederne fulgte vi mediernes dækning af de kaotiske Brexitforhandlinger med interesse og undren.

A bowl of bananasDer er stadig danske handelsfolk i York.

Januar 2020.