Gode gerninger belønnes
Nuay Kokyai, Thailand
Nuay Kokyai er Hannes brors partner i Bamboo Bay Resort på Ko Lanta i det sydlige Thailand. Han er praktiserende muslim. Vi talte sammen i deres restaurant med smuk udsigt over Andaman Havet.
Når jeg vågner om morgenen kører jeg mine børn i skole. Så tager jeg til Bamboo Bay for at sikre, at alt er OK her, og for at fortælle medarbejderne, hvad de skal lave. Når jeg har tid besøger jeg venner. Jeg har mange venner i hele det sydlige Thailand, og jeg kan godt lide at besøge dem og deres forældre. Jeg synes, at det er vigtigt at tage sig af gamle mennesker. Min far og mor bor omkring tre kilometer fra mit hus. Da vi blev gift, boede min kone og jeg sammen med dem i et år.
Hver fredag går jeg i moskeen omkring klokken 12.30 for at bede sammen med de andre muslimer. Først læser imamen fra Koranen og fortæller os, hvad vi skal gøre for at være gode. Nogle gange forklarer de også, hvad der sker rundt omkring i verden i moskeen. Imamen taler om religion, og punjaben, som er en valgt øvrighedsperson i landsbyen, fortæller om ting fra regeringen. Kvinder kan komme i moskeen to gange om året før og efter ramadanen, det kalder vi hariraya.
I fredags talte imamen om tsunamien i Det Indiske Ocean, han sagde, at den var Allahs straf, fordi muslimer i hele Thailand sælger øl og spiritus til turisterne. Men det gør jeg ikke, hos os får Jon alle pengene fra baren. Indtil for et år siden, ville min far ikke besøge Bamboo Bay, fordi han troede, at jeg solgte øl, men nu ved han, at det gør jeg ikke. Jeg er glad for, at han kommer her nu.
Ko Lanta var anderledes
Jeg er tre og tredive, og Ko Lanta var meget anderledes, da jeg var en lille dreng. Der var ingen veje, ingen biler, ingen motorcykler og ingen cykler. Vi måtte gå eller ro til Lanta Town for at købe ris. Min far havde nogle små både, fordi han solgte fisk; de havde ikke motor men blev roet med årer. Han opkøbte fisk til salg, og min mor er meget god til at lave tørret fisk. Hun kan endda rense og tørre fiskemaver og tilberede dem med grøntsager. Det er rigtig lækker mad. Min far sælger stadig fisk, rejer og blæksprutter.
Da jeg var syv begyndte jeg at gå i skole to en halv kilometer fra vores hjem. Vi skulle gå til skolen, men nogle gange gik vi i stedet for på stranden for at lege og hvile os i træernes skygge en hel dag. Det gjorde jeg ikke ret tit, fordi jeg var bange for, at min mor skulle finde ud af det og slå mig.
Jeg gik seks år i grundskolen. Derefter kom jeg i mellemskolen og gymnasiet i endnu seks år. De tre sidste år var på en kostskole i Satun i det sydlige Thailand. Her mødte jeg Nut og hendes familie, hun er nu en af managerne på Bamboo Bay.
Jeg gik på college i Songkla for at lære at lede byggeprojekter. Det er vanskeligt i dette område, fordi man ikke bare kan følge en plan; man bliver nødt til at kunne tilpasse den landskabet og omstændighederne. Selv Jon kan ikke altid finde ud af det.
Jeg sparede op
Efter min uddannelse åbnede jeg mit første resort på Ko Lanta sammen med min bror. Vi havde det i tre år, men jeg drak hele tiden, og min mor græd og sagde, at jeg skulle sælge grunden. Jeg kunne ikke forsvare mig, fordi det var mig, der tog fejl.
Så jeg solgte grunden og fik arbejde i landskabsforvaltningen på Ko Lanta. Jeg arbejdede på 53 øer og fortalte folk om deres grundes grænser og den slags. Jeg arbejde på det kontor i tolv år indtil sidste år.
Jeg sparede alle mine penge, fordi jeg ville have endnu et resort. Efter seks år lejede jeg en grund og byggede et resort med femten værelser, en restaurant og en bar. Så ville ejeren sælge jorden. Da jeg hørte det, lavede jeg nogle undersøgelser og fandt denne grund og købte den, men jeg havde kun penge nok til at bygge tre bungalower. Omkring tredive af mine venner kom og hjalp mig med at bygge bungalowerne og restauranten. Vi gjorde alt med håndkraft, fordi der hverken var elektricitet eller maskiner her den gang.
Jon kom til Ko Lanta i 1999 for at tilbringe julen her sammen med sin familie. Han så mit resort og ønskede at reservere værelser til den følgende jul, fordi han godt kunne lide bugten. Han talte meget med min svoger, og den sidste aften kom han for at tale med mig. Jeg vidste, hvordan man laver et selskab som et joint venture, og det diskuterede vi. Den næste dag tog Jon og jeg til Krabi for at tale med en sagfører, og da Jon kom hjem sendte han penge.
Vi tager os af hinanden
Jeg ved ikke, hvorfor Jon og jeg mødte hinanden. - Det handler ikke kun om forretninger, vi tager os af hinanden og af hinandens familier. De første år var temmelig vanskelige og kostede os penge, men de sidste to år har været OK. Folk kender Bamboo Bay nu, vi har et godt personale og yder god service. Her ser pænt ud, og hvis noget går i stykker, så reparerer vi det straks. Vi opfatter personalet og gæsterne som vores familie.
Nu går det let at samarbejde med Jon, men i begyndelsen var det sommetider svært. Lovgivning og skikke i Thailand er anderledes end vestlig lov og skikke. Vesterlændinge kan godt lide at arbejde efter en plan og slutte et projekt på en fastlagt dag. Thaier er mere fleksible, og vi arbejder ikke som maskiner. Jon måtte lære om Thailand og den thailandske måde at gøre ting på.
Han hjalp med alting. Han bar endda cement, skønt jeg sagde, at det skulle han ikke. En gang snublede han og brækkede benet, da han bar stole, så han måtte til Danmark og have det ordnet. Bagefter kom han og boede i vores hus. Jon og jeg måtte lære at samarbejde, men nu stoler vi på hinanden. Jon er anderledes end andre "faranger", jeg kender. - Han er blevet en af familien.
Jeg besluttede at gifte mig med Ashima
Da jeg havde mit første resort, fik jeg en kæreste, der var sygeplejerske i Schweiz, men hun var kristen. Hun kom til Thailand i tre år, men på grund af vore forskellige religoner, måtte vi skilles og smile.
Jeg mødte min kone i Lanta Town, mens jeg boede sammen med en anden pige. Jeg læste engelsk, fordi jeg ville have et resort. Og Ashima kom også for at lære engelsk. Jeg syntes, at hun var sød og begyndte at gå ud med hende. Efter seks måneder præsenterede jeg hende for min familie, og de kunne godt lide hende, fordi hun var muslim og ikke åben, som mine andre kærester havde været. Nu har vi to drenge og en pige.
Mohammed havde fire koner, fordi han kunne tage sig af dem alle, og sådan lever nogle muslimer her stadig. Jeg har måske kærester, men jeg vil kun have én kone.
De er vanvittige
Jeg er præsident for Ko Lantas Guide Association og går til møder hver måned. Jeg kunne også godt tænke mig at blive lokalpolitiker først punjab her i landsbyen og måske senere regionspolitiker. Jeg vil gøre landsbyen god for beboerne med veje og alting og siden forbedre landsbyerne omkring den. Men jeg vil stadig beholde resortet til min familie og Jons familie. Jeg kan godt lide at gøre ting for andre mennesker.
På grund af tsunamien har mange mennesker i det sydlige Thailand mistet deres jobs, og regeringen bliver nødt til at hjælpe os med penge.
Efter min mening er de muslimer i de tre sydligste provinser i Thailand, som begår terrorhandlinger vanvittige. Nogle unge mennesker dræber mod betaling, de adlyder ikke islam, og mange muslimer kan ikke lide dem. Det, de gør, er forkert. Her på Ko Lanta lever søsigøjnere, kinesere og muslimer fredeligt sammen. Til næste år vil jeg til Mekka og samtidig besøge Danmark og Jons familie.
Hvis vi gør gode ting for andre mennesker, bliver det belønnet, når vi dør.
Januar 2005