Vores California i Vernon.
Kulturcamping, Europa og verden
Vi kørte 6.985 km på hele turen og camperede 15 steder i Frankrig på 62 dage. Frankrig har gode veje og gode campingpladser.
Trafik og camping
Franske vejkort afspejler landets tradition for centralisme, vejnettet breder sig ud fra magtens centrum Paris. Rejsen førte os ad bjergveje med mange sving, ad landeveje gennem byer med 30 kilometers fartbegrænsning samt ad motorveje med fotoovervågning og velfungerende betalingssystemer. Vi oplevede smukke landskaber og nåede historiske bykerner gennem moderne betonforstæder. Franskmænd færdes sikkert men utålmodigt i trafikken. Hornet lød øjeblikkelig bag os, når vi tøvede.
Politiet var synligt, politirazziaer på motorvejene og stærkt bevæbnede betjente i byerne forekom ofte. Vi så et par færdselsuheld. Kun en enkelt gang glippede mobildækningen på en øde strækning. Bilen brugte vi hyppigere end sædvanligt fra campingpladser til seværdigheder. Det fungerede undtaget i Nice, som var præget af den internationale oceankonference. Når vi foldede cyklerne ud, var der sikre ruter i by og på land. Paris er under borgmester Anne Hidalgo ved at blive forvandlet til en cykelby, men vi valgte offentlig transport på grund af afstandene.
Franske campingpladser har høj standard med velfungerende servicefaciliteter og imødekommende betjening. Det gælder, uanset om de drives som familiepladser eller af internationale firmaer som Huttopia og City Kamp. I Cagnes-sur-Mer prøvede vi for første gang et glampingtelt med plads til tre voksne. Digitaliseringen er på godt og ondt slået igennem, pladserne har hjemmesider med mulighed for bestilling, telefonisk registrering bliver undertiden afvist, og antallet af mails før og efter opholdet er nogle steder unødigt stort. Postevandet kan drikkes, men smagen gjorde, at vi ofte foretrak flaskevand.
Vi har glædet os over den internationale franske Decathlon-kæde, der sælger udstyr til friluftsliv, camping og sport med kvalitet til overkommelige priser. Når vi savnede grej, var der en forretning i nærheden. Man kommer ikke til at mangle noget i Frankrig. Da vi i Perpignan ledte efter en ledning til en iPhone, fandt vi en dansk Flying Tiger Copenhagen.
Kultur og historie
Frankrig er en europæisk kulturnation med en dramatisk historie og en rig kulturarv, som rejsen gav mange indtryk af. Vi så syv af landets 54 bidrag til UNESCO’s verdensarvsliste med kultur og natur. Smagte også franske flutes og gastronomi, som er et par af dets bidrag til den immaterielle verdensarv.
Charles de Gaulle oprettede Frankrigs Kultur- og Kommunikationsministerium i 1959. Det fik ansvar for kultur, kunst og medier. Landets første kulturminister politikeren og forfatteren André Malraux fungerede frem til 1969. Han er begravet i Pantheon. Den uafhængige organisation Alliance Française, som formidler fransk kultur og sprog i udlandet blev oprettet i 1883.
De kulturinstitutioner, vi besøgte, havde høj kvalitet og tidssvarende formidling. Vi har oplevet oplysende udstillinger med genstande, tekster, fotografier, filmklip og audioguides undertiden styret af QR-koder. På alle større museer var der flere sprog herunder engelsk. Bayeux-tapetet så vi med dansk speak. Nogle steder lånte vi en såkaldt HistoPad, der kombinerer tekst, lyd, billeder og 3D rekonstruktioner af fortiden. Ideen er god, men vores indtryk er, at den kræver yderligere udvikling for at blive formidlende og ikke forvirrende. Vi måtte bede hjælpsomme kustoder om assistance. Flere institutioner var helt eller delvis lukket af større renoveringsprojekter, blandt andre Louvre og Centre Pompidou.
Vi havde særligt fokus på museer og udstillingssteder, som præsenterede det moderne gennembrud i kunsten omkring forrige århundredskifte og tendenser i samtidskunsten. Samlet gav de indtryk af Frankrig som mødested for kunstnere, der søger udtryk for en verden i opbrud. Pablo Picassos livslange kunstneriske udvikling er et inspirerende eksempel.
De områder, der udgør nutidens Frankrig, blev befolket af keltere. Cæsar erobrede dem et halvt århundrede f.v.t., og indtil 400-tallet var de en romersk provins. Den imponerende akvædukt Pont du Gard og tilsvarende bygningsværker viser, at romerne ikke var helt så ”skøre”, som de skildres i tegneserien Asterix.
I middelalderen var centralmagten svag, og landet opdelt i uafhængige områder. Opførelsen af klosteret Mont Saint-Michel blev påbegyndt under biskop Saint Aubert i 708. Opførelsen af den nyligt nedbrændte og genskabte Notre-Dame Katedral i Paris blev påbegyndt under biskop Maurice de Sully i 1163. Bayeuxtapetet fortæller, at normannerfyrsten Vilhelm Erobreren fik sit tilnavn ved at vinde den engelske trone i 1066. Under Hundredårskrigen fra 1337 til 1453 besatte England det meste af Frankrig, og Jeanne d’Arc blev folkehelt i oprøret mod dem. I 1300-tallet flyttede paverne fra Rom til Avignon.
Solkongen Louis 14. herskede som enevældig 1643-1715 og opførte Versailles. Under ham blev Frankrig Europas ledende magt politisk og kulturelt. Enevældens privilegiesamfund blev afskaffet med revolutionen 1789-99, som efterfulgtes af skiftende kejserdømmer og republikker. Alsace og dele af Lorraine har været fransk eller tysk afhængigt af kriges udfald. Grænsen er flyttet fire gange siden Den Fransk-preussiske Krig 1870-71. Vi oplevede Strasbourgs arv fra begge kulturer, og byens rolle som vært for europæiske institutioner oprettet for at sikre freden og den regelbaserede verdensorden efter Anden Verdenskrig.
Første og Anden Verdenskrig ramte Frankrig hårdt. Vi så eksempler på det i Normandiets krigsmuseer og i Oradour-sur-Glane. Den Fjerde Republik fra 1946 afløstes i 1958 af Den Femte Republik, som stadig lever. Landets tradition for folkelige protester blev videreført af majoprøret 1968 og af bevægelsen De Gule Veste. Vi mødte demonstranter i gule veste, da vi kørte gennem Frankrig på vej til England i 2019. I maj og juni 2025 så vi ingen, men i september var der strejker og demonstrationer mange steder mod planer om offentlige besparelser. Den sociale ulighed er synlig i Frankrig, i de større byer bemærkede vi grupper af hjemløse og immigranter i telte og soveposer ved forretninger og kirker.
Hedebølge og klima
Vi begyndte rejsen med sol og varme i Alsace, bevægede os gennem blæst og køligt vejr i Paris og Normandiet. Oplevede igen behagelige temperaturer i Midtfrankrig. I Sydfrankrig, hvor termometeret nåede 35 grader og mere, satte vi pris på campingpladser med skygge, siestaer og en dukkert i havet eller en pool. Ligesom på vores rejse i Italien 2022 mærkede vi klimaforandringerne på egen krop, men denne gang havde vi lært at tilpasse tøj og tempo til hedebølgen. Da vi på vej hjem nåede Tyskland og lavere temperaturer, var det en lettelse.
Ved Lac de la Raho så vi røg fra en skovbrand på den anden side af søen og en helikopter med en vandpose. I Bélesta oplevede vi en brandøvelse med slukningskøretøjer. På en vinmark var visne vinranker samlet i stakke. Flere vinavlere fortalte, at de høstede tidligere og importerede druesorter fra Spanien, som bedre kunne klare varmen. Ved Mont Saint-Michel-Bugten var nogle lokale usikre på, om muslingefiskeriet på sigt vil overleve de stigende vandtemperaturer.
Forhåbentlig har den globale kamp for klimaet fået så meget momentum, at den klarer den politiske modstand fra magtfulde lande. Forhandlingerne under efterårets COP30 i Brasilien var vanskelige, men det lykkedes at vedtage en aftale.
Frankrig, Europa og verden
Når vi spurgte franskmænd om deres holdning til den politiske situation i landet, fik vi oftest et høfligt undvigende svar. Spørgsmålet blev vist opfattet som upassende. Præsident Emmanuel Macron blev valgt første gang i 2017 og genvalgt i 2022, han kan ikke opstille i 2027. Frankrig er økonomisk presset af en statsgæld på 3,4 billioner Euro svarende til omkring 114 % af landets bnp. Macron har gennemført mange af de reformer, han blev valgt på, men reformarbejdet har mødt folkelig og politisk modstand.
Ved valget til Europaparlamentet i juni 2024 led præsidentens liste Besoin d’Europe anført af Valérie Hayer et stort nederlag til Rassemblement National under Marine Le Pens efterfølger Jordan Bardella. Macron reagerede ved straks at udskrive et parlamentsvalg, som resulterede i et fragmenteret politisk landskab og handlingslammelse. Kompromissets kunst er ikke en del af fransk politisk tradition. Præsidenten har siden udnævnt fem premierministre. Senest Sébastien Lecornu, der arbejder på at få vedtaget en finanslov for 2026.
Udenrigspolitisk har Emmanuel Macron fra begyndelsen været en stærk stemme for europæisk samarbejde og strategisk autonomi. Efter genindsættelsen af Donald Trump som amerikanske præsident i januar 2025 har Macron bidraget engageret til politisk lederskab i Europa. Han har været på mange rejser og holdt mange overbevisende taler. Vi har især bemærket besøg i Washington, Kyiv og London om krigen mellem Rusland og Ukraine. Samt besøg i København og Nuuk med støtte til modstanden mod Trumps trusler om at overtage Grønland. Macrons moralske opbakning til Ukraine er ikke fulgt op af matchende økonomiske støtte.
Europas og EU’s måske vigtigste opgave i de kommende år bliver at finde kontinentets plads i den verdensorden, der er ved at opstå i spændingsfeltet mellem USA, Kina, Rusland og Det Globale Syd. De tre stormagters præsidenter har udtalte krav om regional ekspansion og dominans. Det Globale Syd ønsker øget indflydelse og kompensation for industrilandenes udbytning og klimaødelæggelser.
Europæiske politikere gør sig umage for at opretholde de transatlantiske bånd. Fredsforhandlingerne i Ukraine, Trumps trusler mod Grønland samt midtvejsvalget og præsidentvalget i USA bliver målepunkter for båndenes styrke. USA’s nuværende regering har fjernet sig fra værdier, amerikanerne og europæerne tidligere delte. Forskere overvejer, om Amerika fortsat kan karakteriseres som et demokratisk samfund.
I Frankrig talte vi med amerikanere, som beklagede udviklingen og var kritiske overfor deres præsident. Vi har begge mødt amerikansk kultur og gæstfrihed, da vi var unge. Lars som udvekslingsstudent i 1960’erne, Hanne på en rejse i 1970’erne. Under vores jordomrejse i 2004, oplevede vi landets tiltagende politiske polarisering.
Et klogt oprustet og koordineret Europa bør fastholde rollen som forsigtig fortaler for liberalt demokrati og en multipolær, regelbaseret verdensorden. Troværdige internationale aftaler om klimasikring, biodiversitet, menneskerettigheder, fred og nedrustning er vigtige for alt levende og for humane samfunds overlevelse.
Under et besøg i København sagde den franske præsident Emmanuel Macron som kommentar til en udtalelse af den danske statsminister Mette Frederiksen, der drog forenklede paralleller til mellemkrigstiden: ”Vi skal være stærke, og vi skal være i stand til at afskrække i tilfælde af aggressioner, men vi skal også være meget forsigtige". Statsministeren har forhåbentlig taget præsidentens ord til sig. (Politiken 2.10.2025)
På et monument foran UNESCO’s hovedsæde i Paris citeres indledningen til FN-organisationens forfatning fra 1945 på flere sprog: ”Fordi krig begynder i menneskers sind, er det i menneskers sind, forsvaret for fred skal opbygges." Det er et vigtigt budskab til eftertiden fra den generation, der oplevede Anden Verdenskrig.
Henvisninger
Rejseguides m.v.:
Alexis Averbuck m.fl.: Best Road Trips France. 2022.
Frederik Crone: Turen går til Midtfrankrig. 2016.
Frederik Crone: Turen går til Provence og Sydfrankrig. 2020.
Torben Kitaj: Turen går til Alsace Lorraine & Champagne. 2020.
Aske Munch: Turen går til Paris. 2023.
Ove Rasmussen: Turen går til Normandiet & Bretagne. 2020.
Europas smukke veje 47 berømte bilture samt komplet Europa-vejatlas. 2007.
Alphonse Daudet: Breve fra min mølle. 1964.
René Goscinny and Albert Underzo: Asterix and the Normans. 2021.
Mette Reinhardt Jacobsen: Ingen vil bo i Thionville. 2022.
Mette Reinhardt Jacobsen: No. 54. 2018.
Forsvarets Efterretningstjeneste: Udsyn 2025. December 2025.
National Security Strategy of the United States of America. November 2025.
Film og TV bl.a.:
Anne og Anders i Europa: Nabostrid i Nordfrankrig. 2022.
Art Trails of the Riviera med Kate Comer. 2012.
Bille August: De elendige. 1998.
Jean Becker: Mine eftermiddage med Margueritte. 2010.
Bernardo Bertolucci: The Dreamers. 2003.
Luc Besson: Jeanne d’Arc. 1999.
Martin Bourboulon: Eiffel. 2021.
Gilles Bourdos: Renoir. 2012.
Leos Carax: De Elskende fra Pont Neuf. 1991.
Christian Carion: Madeleines Paris. 2022.
Henning Carlsen: Oviri. 1986.
D-Day 100 Days to Beat the Third Reich. 2023.
Edouard Deluc: Gaugin - Voyage de Tahiti. 2017.
Emily in Paris. Sæsonerne 1. 2020 og 4. 2024.
Europas vidundere. Udvalgte afsnit. 2022-24.
Anne Fontaine: Coco før Chanel. 2009.
Genopbygningen af Notre-Dame. 2023.
Lea Glob: Apolonia, Apolonia. 2022.
Denis Imbert: Ad ukendte stier. 2023.
Impressionismens danske fader. 2022.
Jan Kounen: Coco Chanel & Igor Stravinsky. 2009.
Picasso: Skønheden og udyret ungdommens kreativitet. 2024.
Rejsen til slagmarken med bl.a. Cecilie Nielsen. Udvalgte afsnit 2016-18.
Alan Rickman: A Little Chaos. 2014.
Ridley Scott: Napoleon. 2023.
Éric Toledano og Olivier Nakache: De urørlige. 2011.
Jacques Vichet: The Greatest Painters of the World: Henri Matisse. 2016.
Wilhelm Hansen - en kunstsamler. 2022.
Desuden materialer samlet undervejs, danske, franske og internationale medier samt ressourcer på internettet.
December 2025.