Kina i midten

På turen fra lufthavnen til vores hotel nær forretningsgaden Wangfujing i Beijing bemærkede vi mange nye motorveje og højhuse. Næste dag så vi stormagasiner med poleret granit, glas, krom, neon og et imponerende udbud af varer, som kineserne kaster sig over med synlig glæde. Vi så også gadehandlere med et lille udvalg af lightere eller livremme samt handicappede tiggere. Og vi gik ikke langt, før vi fortabte os i byens traditionelle hutonger med snævre gyder og små grå huse omkring hyggelige gårde, hvor dagliglivet udfolder sig.

Udviklingen er nået længst i provinserne langs østkysten, men mødet mellem nyt og gammelt, rigt og fattigt prægede hele vores rejse i Kina. Vi blev overraskede over den markedsorienterede dynamik og foretagsomhed, som karakteriserer landets hastige modernisering.

Kinas kejsere levede bag høje mure i Den Forbudte By. De var Himmelens Sønner, der med en overlegen civilisations tilsyneladende ret herskede over både kineserne og de omkringboende "barbarer". Denne selvforståelse fik et knæk med europæernes koloniale indtog i 1800-tallet, som førte frem mod borgerkrig, japansk besættelse og formand Mao Zedong proklamation af Folkerepublikken Kina fra Den Himmelske Freds Port i 1949. Men det er tydeligt, at landet er ved at genvinde sin selvbevidsthed og position som central stormagt.

"Kina er et land, der mistede den betydningsfulde rolle, det havde, men nu er vi heldigvis på vej op igen," sagde en studerende, vi talte med i Ji'nan, og vi hørte mange lignende udsagn under vores spændende rejse i Riget i Midten.

A bowl of bananas

Vores rejse

I Beijing fik vi en indsigtsfuld og engageret introduktion til det kinesiske samfund af danskerne Ulla Payreen og Nils Brander, der bor i byen og igennem deres eget firma China Access arbejder for kulturel og kommerciel udveksling mellem Kina og Europa. De fortalte bl.a., at det kan være svært for danske firmaer at leve op til deres kinesiske samarbejdspartneres forventninger til tempo, og at leve sig ind i en kultur, hvor resultater opnås gennem forbindelser. Hjulpet af dem besøgte vi en børnehave, et kinesisk hjem og en nabokomite, der varetager opgaver omkring lokalt selvstyre og sociale problemer eksempelvis kontrol af, om etbarns politikken overholdes.

Vi fik også hjælp til at lære Kinas hovedstad at kende af mange studerende og deres lærere, som ville sælge os kunst eller blot forbedre deres engelsk. En af dem gav os en spændende beretning om sin opvækst i en landsby nord for Beijing, sine studier og sine håb for fremtiden.

Med base i byen besøgte vi Den Store Mur, der blev skabt et par hundrede år før vor tidsregning ved at forbinde en række mindre fæstningsværker. Hensigten var at holde de beredne mongoler ude, og den omkring 6000 kilometer lange mur er vel fortsat historiens mest ambitiøse forsøg på at skille "dem" fra "os".

I Ji'nan oplevede vi stemningen i byens parker, som er anlagt omkring de kilder, den er kendt for. Vi blev en attraktion på English Corner, hvor flere hundrede kinesere, hver søndag mødes for at øve sig i engelsk. Vi så, gymnastik, tai chi, badminton, kortspil, drageflyvning, optagelse af bryllupsbilleder og ældre mænd, der luftede sangfugle i bur. Vi købte drager af en kvinde, som omhyggeligt afprøvede og justerede flyvefærdigheden for hver enkelt. Vi blev også flere gange bedt om at stille op til fotografering med grupper af kinesere.

Turen gik videre til Tai'an, hvor vi besteg det hellige bjerg Taishan sammen med mange kinesere, der blev næsten ligeså forpustede som os af de mere end 6000 trappetrin. Her blev vi også inviteret til en skole, hvor børn mellem 4 og 13 år fik undervisning i "Walt Disney Engelsk" ved hjælp af kort med tegninger og gloser. Støjniveauet var højt, men disciplinen og engagementet endnu højere blandt eleverne og skolens unge lærere.

En udflugt til byen Qufu med Konfucius tempel, bolig og grav gav os indblik i denne centrale kinesiske tænkers konservative form for "værdibaseret ledelse" fra fem århundreder før vor tidsregning.

I Xi'an så vi den 2000 år gamle hær af livagtige terrakottakrigere, der blev skabt til at vogte Kinas første kejser Qin Shihuangs grav. Byen var Silkevejens østlige startpunkt; og Store Vildgås Pagode gav indtryk af, hvordan forbindelsen til Indien førte Buddhismen til Kina. I det muslimske kvarter, oplevede vi traditionelt dukketeater med figurer af æselskind, der kaster skygger på et hvidt klæde. Dukkerne kendte vi allerede fra vores besøg i den tyrkiske by Bursa i Silkevejens vestlige ende.

I Xi'an oplevede vi også Kinas nationaldag den 1. oktober, der blev fejret med flaghejsning foran regeringsbygningen ved solopgang, indkøb i bymidten om eftermiddagen og underholdning med musik, sang og dans i farverige kostumer ved bymuren om aftenen. Byen var sort af mennesker, og stemningen var afslappet og social som til en dansk Grundlovsfest. De politiske manifestationer, vi havde ventet, oplevede vi ikke.

På dette tidspunkt fik vi den triste meddelelse, at Hannes mor var død kort tid før, hun skulle have mødt os i Hong Kong. Derfor afbrød vi naturligvis vores rejse i Kina.

Efter ti dage i Danmark var vi tilbage i kosmopolitiske Shanghai, som i det 19. og 20. århundrede havde store europæiske bosættelser. Det har været og er en by, hvor avantgarder fødes. Her skabte 13 delegerede verdenshistorie ved at stifte Kinas Kommunistiske Parti i 1921. Her boede Kinas første præsident Sun Yatsen i 1920'erne. Byen har et fremragende kulturhistorisk museum og et spændende kunstmuseum med moderne kinesisk og udenlandsk kunst. I løbet af de senere år har den oplevet hastig vækst og fået en ny futuristisk bydel med højhuse i glas og beton samt en dertil hørende skyline. - Det skyldes ikke blot forureningen, at man som europæer bliver forpustet i Shanghai, pulsen er meget hurtig.

Et par dage i den indtagende kanalby Suzhou gav mulighed for at dvæle i byens smukke haver, som er anlagt af aristokratiske skønånder. De har genskabt naturen ved hjælp af sten, planter og vand, så der er opstået indbydende rammer for refleksion og kunstnerisk udfoldelse i skiftende scenerier. I Fiskerens Have oplevede vi en stemningsfuld aften med eksempler på traditionel kinesisk musik, dans, opera og teater. Suzhou Silkemuseum gav indblik i produktionen af silke fra ormenes indtagelse af morbærblade til de færdige produkter, der blev præsenteret i et trendy modeshow ledsaget af rockmusik i en nærliggende fabrik.

Fra Shanghai gik turen videre til Yangtzefloden, hvor vi havde købt et cruise mellem byerne Yichang og Chongqing. Sammen med turister fra flere kontinenter oplevede vi de tre historisk kløfter og De Tre Kløfters Dæmning. Hensigterne er at producere elektricitet, at gøre floden mere sejlbar og at hindre oversvømmelser. Når projektet er afsluttet i 2009, vil vandet være steget 175 meter og mere end en million mennesker flyttet til nye boliger.

Dæmningen er en kulturel bedrift på linje med Den Store Mur, og det aftvinger beundring, at arbejdet nu har nået sin afsluttende fase. Dog kunne vi ikke slippe tanken om det, der kan gå galt kulturelt, socialt og miljømæssigt. - Vi talte med lokale, som var bekymrede over risikoen for øget forurening, og med andre, der var lykkelige for at have fået bedre boliger.

I Chongqing så vi kommunisternes kvarter samt fængsler, der viste Guomindangs hårdhændede behandling af kommunistiske fanger i 1940'erne. Vi mødte også en arbejdsløs manager med erfaring fra ansættelser i statslige og private virksomheder, der fortalte om udviklingen inde i landet med blandede følelser.

Næste stop var Guilin ved floden Lijiang, hvor vi besøgte nogle af byens parker, som er anlagt omkring lodrette bjerge med klippehuler. En aften i Lijang Folklore Center sammen med kinesiske turister gav prøver på områdets etniske minoriteters byggeskik, dans, musik, akrobatik, lege o.s.v. Livsglæden og lysten til at deltage i alt fra karaoke til kurtiseringslege var så smittende, at vi måtte droppe vores fornemmelse af tivolisering.

I backpacker-byen Yangshuo var vi med en kvinde på cykeltur gennem smukke landskaber med rismarker til hendes egen landsby. Her fik vi indtryk af, at levevilkårene på landet kan være fattige, men også at de er blevet bedre siden jordreformerne i1980'erne. Familien havde netop opført et spartansk hus, hvor tre generationer boede sammen og i fællesskab dyrkede ris, appelsiner og grapefrugter på egne marker. På markedet i nærliggende Xingping oplevede, vi bønder, der solgte levende høns og tobak og til gengæld købte save og walkmen.

I Yangshou mødte vi også en kvindelig turist fra Shenzhen nær Hong Kong, der fortalte om sit moderne storbyliv som kinesisk ansat i et amerikansk firma. Et besøg i hendes dejlige lejlighed med tilhørende fælles swimmingpool, badmintonbaner o.s.v. gav indblik i den nye kinesiske middelklasses liv og drømme.

Hong Kong besøgte vi også lige inden den britiske kronkoloni blev givet tilbage til Kina i 1997 under parolen "Et land - to systemer". Gensynet bekræftede vores første billede af en hektisk forretningsby, hvor øst og vest mødes, og svævende ørne elegant spejler sig i højhusenes glasfacader. Som andre turister benyttede vi lejligheden til at købe ind på markeder og i stormagasiner og til at se nogle af byens glimrende museer.

Kina er så vidtstrakt og dets historie så lang, at en rejse som vores giver spændende indtryk af, men kun begrænset indsigt i dets kultur. Vi har bevæget os omkring 8000 kilometer med tog, fly, busser, både og taxaer. Undertiden har vi meldt os til en tur ledet af engagerede, uddannede guider. Transport er billig, selv når taxachaufførerne undtagelsesvis snyder. Transportmidlerne er ofte af god kvalitet, når det ikke er tilfældet, er de stadig betryggende og rene.

Kinesere har en udviklet sans for at bevæge sig i store folkemængder, det kan bidrage til smidig afvikling af trafikken, og det kan udarte sig til mangel på - hvad vi opfatter som - køkultur. Det kan være en fordel at være størst og stærkest, når der købes biletter og stiges ind og ud af tog.

Vi boede på udmærkede og billige hoteller, som kinesiske turister benytter og mødte kun få udlændinge her. En del af servicen var kvinder med søde stemmer, der tilbød massage ved sengetid og lagde røret på, når Hanne tog telefonen.

Vi forventede, at det ville være svært at rejse i Kina, men takket være kinesernes hjælpsomhed, var det uproblematisk. Vi gjorde ikke meget for at få kontakter, de kom til os i stort tal og delte med glæde deres viden om Kina med os. - Kinesere vil gerne have "fremmede venner".

A bowl of bananas

Spise med pinde

Vi syntes selv, at vi blev gode til at spise med pinde, men oplevede til det sidste, at grinende tjenere gav os en ske efter at have iagttaget vore anstrengelser. - Humoristisk sans og åbenlys nysgerrighed er markante træk i kinesisk kultur.

Det kinesiske køkken er et af verdens store, og måske netop derfor er det ikke let tilgængeligt. Vi har fået lækre og smukt anrettede måltider, men det gik bedst, hvis vi fik hjælp af kyndige. Når vi selv fægtede os frem med fingersprog og parlør, endte vi i begyndelsen med ting, vi ikke med sikkerhed kunne placere i hverken dyre-, plante- eller mineralriget. Maden varierer regionalt, og den faldt mest i vores smag, efterhånden som vi kom sydpå, hvor den er mere mager og krydret.

Et måltid består af mange små retter, som placeres midt på bordet, så alle kan spise af dem. Udbuddet er stort, og man får ofte kød, fisk, grøntsager og suppe til det samme måltid for at skabe balance. Vi har fået lækre supper, krydrede fiskeretter, sprøde pandekager med indbagt kød og grøntsager. Vi har fået dampede hvide dumplings, som minder om italiensk ravioli. Vi har fået hot pot, hvor man selv koger kød, fisk og grøntsager i en gryde midt på bordet. Vi har fået Peking-and, der serveres som mange retter fra det sprøde, ristede skind til suppe. Vi har fået lækre dim sum anrettet i bambuskurve. Vi har fået mønstrede kager med indbagt frugt, som forbindes med efterårets månefest. Vi har selv plukket saftige appelsiner fra træet. Vi har drukket grøn te og kinesisk øl.

Vi har set - men ikke følte os fristet af - retter tilberedt af flagermus, hønsefødder, fiskehoveder, hunde, slanger, grisepeniser og frøer. På samme måde havde vi det med de friturestegte snacks, der kan købes flere steder: Græshopper, søheste, fugleunger, larver, levende små skorpioner ...

A bowl of bananas

Kinas mange værdier

Kineserne har en smuk tradition for at tilføje snarere end at erstatte, når nye værdier opstår.

Forfædredyrkelsen betyder, at de levende og de afdødes sjæle er i kontakt og hjælper hinanden. Taoismen menes grundlagt af Laozi fem århundreder før vor tidsregning, og den indebærer, at mennesker lever i overensstemmelse med universets orden og kraft - Dao - der erkendes gennem mystisk indsigt. Konfucianismens morallære blev udformet af Konfucius i samme periode, og den formulerer regler for socialt samspil i samfund og familier, som var fundamentet for uddannelsen af kinesiske embedsmænd gennem århundreder. Buddhismens stræben mod at slukke alt begær for at nå indre ro og sjælevandringens ophør blev grundlagt af den indiske prins Siddhartha Gautama fire århundreder før, og kom til Kina ad handelsvejene omkring vor tidsregnings begyndelse.

Vi har fornemmet, hvordan disse overleverede filosofiske og religiøse værdisystemer forbinder sig med hinanden og med områder af kinesisk kultur: Hverdagsliv, arkitektur, havekunst, billedkunst, madkultur, medicin, kampsport m.v. Men vi har ikke forstået det, og det kan næppe forstås intellektuelt.

I nyere tid er de fire traditionelle systemer blevet suppleret med nationalisme, kommunisme og på det seneste også en allestedsnærværende kommercialisme.

For os illustrerede turen op ad det hellige bjerg Taishan kinesernes evne til at forene værdisystemer og til at tilskrive ting og steder betydning. Der er ikke en bygning og næppe et træ eller en sten på ruten, der ikke har en højere mening. Man ser mindesmærker for Konfucius, for nationalisten Sun Yatsen og for revolutionære martyrer. Man besøger templer med taoistiske og buddhistiske guder. Man passerer et træ, der har givet ly for en kejser under en regnbyge. Man ser mægtige inskriptioner i klippesiderne, som legenden siger, er opstået, fordi våde buddhistiske skrifter blev lagt til tørre her på deres vej fra Indien til Kina. Man går gennem flere porte til Himmelen for til sidst at nå den. Fra bjergets højeste punkt kunne Kinas kejsere, kommunikere med Himmelens kejser. Efter den ganske krævende tur, er det rart, at der også er hoteller og forretninger med sodavand og souvenirs i Himmelen, og at der er muskuløse bærere, som forsyner dem med varer på tunge bambusåg.

Under Kulturrevolutionen sidst i 1960'erne gik det hårdt ud over Kinas templer, og der er stadig buddhaer uden hoveder, mens andre har spor af en "hovedreparation". Vi har hørt og læst, at buddhismen igen får øget betydning, og vi har set munke og bedende i templerne. Men ofte har der været flere mennesker med kameraer end med røgelsespinde. De fleste kinesere, vi har talt med, har sagt, at de ikke selv er religiøse, undertiden med henvisning til kommunismens fornægtelse af religion.

A bowl of bananas

Kommunisme på kinesisk

Når man færdes i Kina, møder man endnu nogle få ældre mennesker i de karakteristiske blå eller grønne Mao-uniformer med tilhørende kasketter. De samme kasketter sælges også som souvenirs sammen med den "Den Lille Røde" med citater af Mao Zedong og ure med en royalt vinkende formand. Symbolerne på Kinas kommunistiske revolution og dens ideolog er ved at blive kitsch på linje med betonstykker fra den faldne Berlinmur.

Den unge generation bekender sig til Deng Xiaopings pragmatiske Åbne Dørs Politik, som slog igennem i 1980'erne, og de har travlt med at sikre sig selv og deres familier del i de nye muligheder, den Socialistiske Markedsøkonomi byder på. De, der kan, køber modetøj og sparer sammen til lejlighed, bil og børnenes uddannelse. Levestandarden er steget for mange, og vi har gang på gang hørt, "at det går bedre og bedre i Kina."

Når vi har talt med eftertænksomme kinesere og med dem, der ikke mener at have fået deres del af de ny muligheder, har vi tillige mødt bekymring og kritik. "Kina er blevet et kapitalistisk land, og de sociale forskelle mellem rig og fattig er meget store." Vi har hørt klager over embedsmænd, der er modtagelige for bestikkelse. Vi har lyttet til ønsker om et velfærdssystem, der kan sikre de svage. "Hvis man bliver alvorligt syg og ikke er forsikret eller kan hente hjælp hos familien, så dør man," fortalte en ung guide. "Udviklingen går så hurtigt, at vi ødelægger minderne om vor egen historie," sagde en mand fra Shanghai. Og vi har forstået, at "selvkritik", hvor man skriver nogle sider om sin brøde, fortsat idømmes som straf.

Vi har kun undtagelsesvis hørt kritik af begivenhederne, da protesterende studenter blev mødt med vold på Den Himmelske Freds Plads i 1989, af forbuddet mod den religiøse bevægelse Falun Gong i 1999 samt af mediecensur. Og vi har ikke hørt mange ønsker om demokratiske reformer. De fleste, vi har talt med, har opfattet politik som noget, der foregår i en verden langt fra deres, og forestillinger om, at det måske kunne blive anderledes placeres i en fjern fremtid. "Det undrer mig, at fremmede ofte spørger til demokratiet i Kina, for mig er økonomi og velfærd vigtigere," sagde en kvinde, der havde internationale kontakter.

Måske er kommunisterne i virkeligheden Kinas seneste konfucianske kejserdynasti, som beholder sit himmelske mandat, hvis det holder naturkatastrofer og hungersnød fra døren. Set med vore danske øjne er det alligevel svært at forestille sig, at den generation af enebørn, der vokser op nu og i en ung alder stiller højlydte krav om indflydelse i familierne ikke også vil ønske at gøre sin stemme gældende politisk

A bowl of bananas

Rigerne i midten

Kina er ved at genindtræde i rollen som Riget i Midten, landet søger og får international anerkendelse. Det blev medlem af handelsorganisationen WTO i 2001, og samme år blev Beijing godkendt som vært for De Olympiske Lege i 2008. Tilbagevendende indslag i de nationale nyhedsudsendelser viser kinesiske og udenlandske politikere, der når forståelse siddende i fint udskårne stole.

Med genvalget af præsident George Bush den 2. november 2004 besluttede amerikanerne, at USA fortsat skal spille rollen som supermagt. Der er ingen tvivl om, at politisk, økonomisk og kulturelt samspil over Stillehavet bliver afgørende for de kommende års globale udvikling.

Forhåbentlig er der plads til flere riger i midten.

A bowl of bananas

November 2004

Tilbage til Jordomrejse 2004-05