Karakterer fra tv-serien "Derry Girls".

Irland

Efterårsturen gik til Skotland og Irland. På en engelsk campingplads havde vi mødt en nordirer, som fortalte, at når vi kom til hans land, måtte vi ikke gå glip af Giant’s Causeway og Carrick-a-Rede. Vi fulgte den smukke nordkyst og så de to steder.

De kendte turistmål var frikvarter fra vore forsøg på for at forstå den komplekse politiske, kulturelle og religiøse situation i Irland og dens historiske rødder.

A bowl of bananasGiant's Causeway.

Formationen Giant’s Causeway består af høje, kantede lavasøjler, der står tæt og danner markante mønstre.

Carrick-a-Rede er en smal hængebro 23 meter over havet, som blev brugt af laksefiskere til at bringe deres fangst i land fra en lille klippeø. Nu krydses den af oplevelseshungrende turister. Hanne afstod, Lars gik over, så han kan ligesom vor irske hjemmelsmand sige: ”Jeg har krydset Atlanterhavet til fods!”

A bowl of bananasCarrick-a-Rede.

Fredssymboler i Derry og Titanic i Belfast

Kampe mellem katolikker og protestanter har stået på i Irland i århundreder og ophørte ikke med grænsedragningen i 1921. Overvejende protestantiske nordirske unionister ønsker forbindelsen til Det Forenede Kongerige opretholdt, mens overvejende katolske republikanere, ønsker sammenslutning med Den Irske Republik.

Under ”the Troubles” fra 1968 til påskefreden i 1998 var bomber, hævndrab og britiske tanks i gaderne hverdag i Nordirland. Alle, vi talte med, håbede, at freden holder, men mange frygtede, at Brexit kunne føre til en hård grænse, økonomisk afmatning, radikalisering og nye uroligheder.

Boris Johnsons forslag om en toldgrænse i Det Irske Hav kom på bordet efter vores besøg i Nordirland. Det må vise sig, om en grænse i vand er blødere end en på land.

I byen, der blandt protestanter hedder Londonderry, blandt katolikker Derry, startede vi med en tur på den velbevarede bymur fra 1600-tallet. The Siege Museum giver en protestantisk vinkel på historien med den katolske kong James II’s belejring i 1689 som omdrejningspunkt.

A bowl of bananasThe Siege Museum.

The Museum of Free Derry giver en katolsk vinkel med Bloody Sunday i 1972, hvor britiske soldater dræbte 14 demonstranter fra den amerikansk inspirerede borgerrettighedsbevægelse, som omdrejningspunkt. En rørende dokumentarfilm fortæller om begivenhederne og om jubelen, da premierminister David Cameron i 2010 gav en officiel undskyldning.

Under en gåtur i kvarteret Bogside, hvor sammenstødet fandt sted og mindes med gavlmalerier, fortalte vores guide George den samme historie om protestanters overgreb mod katolikker. Turen sluttede ved den nu fritstående husgavl, som oprindelig bar indskriften: ”You are now entering Free Derry”.

Kort efter mødte vi to unge mænd, der kaldte sig selv ”ikke praktiserende katolikker”, deres kommentar var: ”Det er vore bedsteforældres og forældres krig, ikke vores. Krigen sluttede i 1998.” De var foruroligede over drabet på den unge journalist Lyra McKee i april 2019.

A bowl of bananasMurmaleri og Den Irske Republiks flag i Bogside.

På kakler ved byens Peace Flame læste vi skoleelevers håb om forsoning og fred f.eks.: ”Vi lover at bruge: Vore læber til at respektere forskelle, Vore ører til at lære af andre, Vor medfølelse til at skabe fred, For at gøre verden til et bedre sted.”

A bowl of bananasPeace Flame.

I Belfast satte guiden Mark the Troubles i perspektiv på en historisk tur til scener for urolighederne. Han er født i byen, uddannet antropolog og arbejder i firmaet DC Tours.

Her fik vi en engageret og afbalanceret fortælling om historien og den aktuelle situation i Nordirland. Mark sagde bl.a., at ”det er ikke en religiøs konflikt, men en identitetskonflikt, som forværres af religion.” Udover at lave rundvisninger igangsætter firmaet projekter, der skaber dialog mellem protestanter og katolikker, f.eks. ved at de besøger hinandens kirker.

A bowl of bananasMark fortæller om the Troubles.

Både i Londonderry og Belfast så vi høje ”fredshegn” med solide låger mellem katolske kvarterer, hvor Den Irske Republiks flag vajer i grønt, hvidt og orange, og protestantiske kvarterer, hvor britiske Union Jacks blå, hvide og røde farver dominerer. En ung mand mente, at hegnene var blevet overflødige, mens modne mennesker, som havde oplevet urolighederne, fandt dem betryggende.

A bowl of bananasPeace Wall i Belfast.

Vi besøgte også den anglikanske Belfast Cathedral, som har et himmelstræbende nåleformet spir. Det omkringliggende kvarter emmer af kreativitet. Writers Square med citater af irske forfattere i flisebelægningen er ramme om kulturelle og kunstneriske arrangementer. På Mac Metropolitan Arts Centre så vi fine kunstudstillinger.

A bowl of bananasBelfast Cathedral.

Titanic Quarter er et industri- og arbejderkvarter under hastig transformation til kontorhuse, kreative virksomheder og mondæne boliger. Dets flagskib er Titanic Belfast, som fortæller historien om konstruktionen af Titanic, dets forlis på jomfrurejsen i 1912 og udforskningen af vraget. Skibet, blev bygget i Belfast, det præsenteres som produkt af det britiske imperiums og byens blomstring omkring forrige århundredskifte. Vi så også udstillingen som en stadig aktuel advarsel om overdreven teknologioptimisme.

A bowl of bananasTitanic Belfast.

Vi gjorde holdt ved Stormont i Belfast, som rummer Nordirlands parlament, der blev oprettet på baggrund af påskefreden. Her talte vi med mennesker, som var frustrerede over, at det havde været suspenderet siden 2017. Parterne kunne ikke blive enige om at danne regering. ”Vigtig lovgivning om f.eks. undervisning vedtages ikke,” sagde en kvinde i parken. Det nordirske parlament blev genåbnet i januar 2020, mens det var suspenderet legaliserede London homoseksuelle ægteskaber og abort i Nordirland.

A bowl of bananasStormont.

Over grænsen og mod Dublin

Under besøget i Nordirland hørte vi gang på gang: ”Vi vil afgjort ikke have en hård grænse.” Vi fik også historier om fortidens smuglere og om toldere, som havde vendt det blinde øje til. Ofte fulgt af humoristiske overvejelser om, at Brexit kunne skabe nye muligheder for smugleri. Ved Derry og på vej mod Dublin, oplevede vi selv påskeaftalens bløde grænse. Der er ingen kontrol og ingen synlige markeringer bortset fra, at vejskiltenes hastighedsbegrænsninger og afstande ændres fra miles til kilometer. Møntfoden skifter fra britiske pund til euro, men forretningerne håndterer begge valutaer. ”Grænsen betyder intet nu,” fortalte et ungt par i grænsebyen Newry.

A bowl of bananasUsynlig grænse i Carlingford Lough.

Newgrange er en imponerende 5000 år gammel gravhøj, som indgår i en større samling oldtidsminder. Der er rundvisninger med besøg i det indre kammer, som solens lys når den 21. december. Betydningen af nogle store stens indhuggede spiralmønstre er stadig en gåde.

A bowl of bananasNewgrange.

Battle of the Boyne Centre fortæller om det vigtige slag mellem katolske kong James II og protestantiske prins Wilhelm af Oranien i 1690. Wilhelm blev krigens sejrherre hjulpet af danske lejesoldater, og dermed begyndte et protestantisk overherredømme i Irland. Centret fra 2008 skildrer begivenhederne levende og afbalanceret.

A bowl of bananasBattle of the Boyne Centre.

Vi fik et par dage i Dublin. Så City Halls udstilling om byens historie, siden den blev grundlagt af vikinger i 800-tallet. Besøgte Dublin City Gallery med Francis Bacons rekonstruerede og inpirerende rodede atelier, samt Dublin Writers Museum med fortællinger om irske forfattere og James Joyce som central figur. Gik ture i byen og fandt en pub med folkemusik og fadøl i latinerkvarteret Temple Bar.

Næste gang vil afsætte mere tid til at opleve Den Irske Republiks indtagende hovedstad.

A bowl of bananasFrancis Bacons genskabte atelier i Dublin City Gallery.

For at undgå den varslede orkan Lorenzo gik færgen fra Dublin til Cherbourg tidligere end planlagt. Med Titanics forlis i frisk erindring, var det foruroligende, men kaptajnens kurs viste sig velvalgt, og vi oplevede kun stærk søgang ved Cornwall.

Vore ture i Storbritannien sluttede med, at vi rundede Lands End igen, nu til søs.

Januar 2020.