Man skal bøje sig mod hinanden
Mo Sørensen, Thailand og Danmark
Mo Sørensen er født og i Thailand. Han kom til Danmark som fjortenårig og tog de sidste klasser i folkeskolen samt studenterkursus her. Samtidig begyndte han at arbejde i forældrenes thailandske restaurant i Odense. Han driver nu Asia House sammen med sin familie, der bor i lejligheder ved restauranten. Mo Sørensen er thailandsk gift og har tre store børn, to drenge og en pige. Moderen bor i Thailand i de kolde måneder her i landet.
Mit liv er meget normalt - tror jeg i hvert fald. Jeg plejer at stå op sammen med familiens unge for at spise morgenmad og sende dem i skole. Arbejdet i restauranten begynder klokken 15.00, men den er ikke som en dansk arbejdsplads, vi lever med restauranten. Vi starter stille og roligt, vi har kun travlt, når vi har gæster fra klokken 18 til 21, der skal det hele fungere. De fleste af os er i familie med hinanden, og de unge er også flinke til at hjælpe. Arbejdsdagen slutter omkring klokken 24, men der er ikke noget med stress.
Om mandagen holder vi lukket, vi har trappet lidt ned, fordi det blev for meget at have åbent alle ugens dage. Man skal jo være god ved sig selv. Jeg spiller badminton og løber lidt, og de unge dyrker også idræt. Vi er også sammen med danske venner fra skoletiden, og som vi har mødt i restauranten.
For os kræver det ikke så meget at få familielivet til at fungere. Vi har selvfølgelig haft lidt diskussioner, men vi er aldrig blevet uvenner. Der er nok en del thai i mig, og i Thailand er vi mere tilbøjelige til at respektere de ældre, men jeg fortæller også min mor mine ideer. - Vi har det godt, vi har ingen store problemer heller ikke økonomisk, selvom konkurrencen er hårdere end i gamle dage.
Fra Thailand til Danmark
De første år af mit liv levede jeg i Thailand, jeg er født i Bangkok og voksede op ca. 60 kilometer udenfor byen. Da min mor flyttede til Danmark, boede jeg hos mine bedsteforældre. Jeg havde en stille og rolig barndom, men da vi kom til Danmark, gik det stærkt, og der var systemer over alt. Måske er det på grund af den forskel, at Thailand ikke er nået så langt som Danmark. Da jeg blev fjorten spurgte min mor, om jeg ville til Danmark, men jeg måtte selv bestemme. Jeg vidste lidt om landet, fordi min mor og danske stedfar havde boet her et stykke tid, så det kom ikke bag på mig.
Da jeg kom startede jeg i folkeskolens femte klasse i Kolding, hvor vi boede den gang, selvom jeg havde gået i syvende klasse i Thailand. Jeg blev modtaget rigtig godt og fik hurtigt danske venner, som hjalp mig meget, jeg var ny og fremmed. Jeg lærte dansk i løbet af tre måneder, jeg var jo nødt til det, og skolen gav mig også specialundervisning i dansk. Faktisk var jeg den først udlænding på skolen, så de var spændt på, hvordan det ville fungere i et lille samfund som Kolding.
Efter folkeskolen var jeg ude at rejse med mine forældre, fordi min danske far var maskinmester, og vi tog med ham rundt i verden. I 1970'erne stoppede han som maskinmester, og mine forældre købte en grillbar i Kochsgade i Odense. I 1975 startede vi et cafeteria, og året efter lavede vi det om til thailandsk restaurant. Min mor havde også arbejdet i restaurant i Thailand. Jeg hjalp med servering og opvask samtidig med, at jeg gik på studenterkursus.
Det handler ikke bare om mad
Jeg overtog selv restauranten for tyve år siden, men mine forældre holdt øje med, hvad vi lavede og hjalp også til, og det gør min mor stadig, når hun er i Danmark. Hun bor her i huset ligesom os andre, og restauranten er jo mine forældres livsværk, så vi taler om det.
Vi tænker også på at præsentere thailandsk kultur for danskerne. Når gæsterne kommer ind, skal de have en oplevelse af at træde ind i et hus på landet i Thailand, og vi skal kunne fortælle dem om livet der. Det handler ikke bare om mad, men også om kultur. Vi sælger Thailandsk restaurationsmad, ikke den slags "fastfood", man kan købe i gadekøkkener i Thailand. Vi har stadig kontakt til restauranter i Thailand og henter ny inspiration for at følge med i, hvordan smagen udvikler sig der, men vi bruger originale opskrifter og søger ikke at tilpasse dem europæisk smag. Vi synes også, at de unge skal vise deres venner, hvordan vi lever, og de har holdt fester her i restauranten.
De fleste, der arbejder her, er i familie med hinanden, men vore kokke henter vi udefra. Dem, der kommer fra Thailand, kan imidlertid have svært ved at falde til i Danmark, vinteren er kold, og det kan være vanskeligt at få kontakt til danskerne, som tænker mere på sig selv. Når man er ude at rejse, så er man glade ved hinanden og oplever ting sammen, men når man kommer hjem og er naboer, så lukker man sig inde igen. Man skal nok vide lidt om Danmark for at forstå det, men det er faktisk svært.
Vi tager tingene som de kommer
Jeg håber, at fremtiden kan fortsætte, som vi har det nu. Stille roligt og uden stress. Det vi arbejder mest for er at skabe ro i livet og at have det godt med hinanden. Det er børnenes eget valg, om de har lyst til at overtage restauranten, sådan var det også for mig. Om ti år er de måske begyndt at tage gradvis over, hvis de selv vil det.
Vi er buddhister, og det er en livsform og religion, som er meget tolerant og godt kan kombineres med andre trosretninger, der er ingen tvang. Jeg tror, at tingene går lettere, når man er buddhist, så undgår man konflikter. Vi har også opdraget vores børn til buddhismen, men hvis de vil tro på noget andet, så kan de gøre det.
De fleste i Thailand lever ligesom jeg gør, de stiller ikke så store krav og tager tingene som de kommer. Her i Danmark spekulerer vi meget over fremtiden. Hvis man tænker for langt frem, så giver det ikke andet end bekymringer. Informationerne om, hvad der sker overalt i verden, giver også angst. For os er det vigtige ikke det, der skal ske i næste uge, men i det næste liv. Jeg mediterer egentlig ikke, men i vores fritid går vi tit ture ved vandet, og den kontakt med naturen giver ro.
Det duer ikke at være stejl
I Danmark er levestandarden meget høj, og penge betyder meget. Hvis befolkningen klager, så kommer regeringen med en pose penge og slår folk oven i hovedet og siger, "nu vil vi ikke have mere ballade!" I Thailand kommer politiet eller hæren og slår folk oven i hovedet med magt og siger, "nu vil vi ikke have mere ballade!" Der kan godt ske et militærkup af og til i Thailand, men det fører ikke til undertrykkelse, livet fortsætter som sædvanlig. Det er nogle vigtige forskelle på Thailand og Danmark.
Den thailandske befolkning er meget kongetro, og kongehuset har gjort mange ting for Thailand. I Danmark respekterer befolkningen også kongehuset, og der er tætte kontakter mellem de to landes kongehuse. Der er tradition for, at det danske kongehus får elefanter af det thailandske. Danmark og Thailand har også altid støttet hinanden med forretninger f.eks. ØK.
Både levefoden og livsstilen er forskellig i Thailand og Danmark. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg flytter til Thailand som pensionist og lever sammen med nogen, jeg kender ude på landet. Det har man brug for som ældre. Jeg er nok lidt imod plejehjem, de ældre er også til gavn for familien. Jeg har kontakt med en hel del venner i Thailand, og selvom mine børn bor i Danmark, kunne vi godt finde ud af det.
Måske kommer livet i Thailand på nogle punkter til at ligne livet i Danmark mere. Jeg har tekstet udsendelser for TV 2, bl.a. nogle om de fabrikker, som multinationale koncerner skaber i landet. Det drejer sig også om penge.
Jeg synes, at debatten om udlændinge i Danmark er præget af, at parterne står for stejlt overfor hinanden. Det giver konflikt, og så har man ikke ro. Det kan ikke undgås, at jeg også selv har været udsat for diskrimination, men det spekulerer jeg ikke over. Hvis man gør modstand, bliver det bare værre. Vi er nødt til konstant at bøje os mod hinanden, man skal give hinanden tid, det duer ikke at være stejl.
Marts 2004