Elbphilharmonie i Hamborg.

Jeg håber mit liv kan fortsætte som nu

Jan og hans kæreste Julia var vore naboer på en campingplads I Berlin. Jan arbejder med vindenergi og en af hans hobbyer er kitesurfing. Vi talte sammen i deres attraktive lejlighed i Hamborg.

a bowl of bananasJan.

Jeg arbejder med overgangen til vedvarende energi

På en normal arbejdsdag står min kæreste og jeg op og spiser morgenmad sammen. Vi spiser som regel noget frugt. Så tager jeg min cykel langs Alster til bymidten, hvor jeg arbejder i en vindenergivirksomheds strategiafdeling. Næste måned skifter jeg til et mere operationelt job som product cost manager, og det glæder jeg mig til. Julia er læge og har skiftende arbejdstider, mine er fleksible, så vi kan bruge vore morgener sammen.

Mit arbejde består mest i at udarbejde analyser, præsentationer og beslutningsforslag. Set i fugleperspektiv arbejder jeg med overgangen til vedvarende energi, og her erTyskland en ledende spiller. Jeg finder dette vigtigt og meningsfuldt. Det er noget, jeg er stolt af, og det er en del af min identitet. Markedet ændrer sig hurtigt, og vindindustrien er ikke, hvad den var for tre år siden.

Det er også dejligt, at jeg er medlem af et godt og ungt team. Mine kolleger er skiftet gennem årene, de flytter til nye steder eller andre dele af virksomheden, dermed er mit netværk vokset. Jeg spiser som regel frokost sammen med kolleger, familie eller venner. Vi går på restaurant eller i kantinen. Jeg arbejder til fem eller seks om eftermiddagen og nogle gange senere. Jeg kan godt lide at forlade arbejdet på forskellige tidspunkter, så jeg får mulighed for at møde interessant mennesker og tale med dem.

Undertiden kommer jeg til møder eller konferencer. Jeg kan også tage på rejser til Danmark eller Spanien. Siden vi fusionerede med en stor spansk spiller, er vi ikke blot et tysk og dansk selskab. Det er en storslået mulighed at opleve sådan en fusion. Der er mere end 20.000 medarbejdere i vindenergivirksomheden nu, det er en verdensomspændende organisation. Sidst på måneden skal der afholdes en stor international konference i Hamborg, som kaldes vindenergiindustriens hovedstad.

Når jeg kommer hjem forsøger jeg at dyrke sport mindst to gange om ugen, Julia tager ofte med i fitnesscenteret, vi løber også sammen. Disse aktiviteter skal blot holde os i form og i stand til at klare de sportsgrene, vi dyrker for sjov. Vi er for nylig begyndt at kitesurfe.

Af og til går vi i byen for at møde venner og spise middag med dem på en restaurant. Jeg kan godt lide at udnytte bylivets muligheder. Vi går også på markedet for at købe gode grøntsager og frugt, vi nyder at lave mad og spise sundt. Julia planlægger, og jeg hjælper med at udføre planerne. Nogle aftener nyder vi blot at sidde foran vore computere og undersøge ting om vore jobs eller hobbier.

Vi kan godt lide at rejse, og siden vi købte vores camper, har vi planlagt vore ferier, så vi kan bruge den. Vi finder ofte steder, hvor vi kan kitesurfe. Sidste år tog vi på ferie i Sardinien for at få kiteundervisning. Nu kan vi godt lide at være uafhængige og tage til de steder, vi har lyst til uden at tænke på hoteller og reservationer. I år har vi været i Danmark i vores bil på et tidspunkt, hvor vejret var alt for godt til at kitesurfe. Men vi vender helt sikkert tilbage.

Vi tager ofte på to slags ferier, enten besøger vi en by nogle få dage eller også tager vi på landet for at få frisk luft. Vi har også rejst i asiatiske lande og nydt landområderne meget der. Landliv har været vigtigt for os, siden vi voksede op Friesland.

Jeg har haft en passion for landbrug og traktorer siden min tidlige teenageår. Landbrug er en vigtig hobby for mig. For to år siden købte jeg en stor traktor, og min far og jeg byggede et skur til den. En af mine venner har købt en lille gård, og jeg kan godt lide at hjælpe ham. Når han beder om en hjælpende hånd til at slå græs, så dropper jeg alt og tager afsted.

Det hele fungerer rigtig godt. Jeg håber virkelig, at mit liv kan fortsætte, som nu. Jeg har været heldig, og jeg har et fint liv. Jeg prøver at se de gode ting.

Det var så dejligt derhjemme

Da jeg var to eller tre år gammel, flyttede mine forældre fra en landsby til et meget afsides sted i Friesland. Jeg fik masser af plads og kunne gøre, hvad jeg havde lyst til. Jeg byggede legehuse i træer og havde en have. Min far er lærer, og han brugte et par år på at reparere den gamle landbrugsejendom. Jeg kom i børnehave, da jeg var fire, men kunne ikke lide det i begyndelsen, fordi der var så dejligt derhjemme. Efter noget tid, fandt jeg ud af, at omverdenen måske ikke var så slem, og begyndte at nyde det. Jeg har stadig venner fra min første skoletid, jeg har for vane at skabe få, men dybe relationer.

Efter 6. klasse kom jeg i mellemskolen. Det betød, at jeg måtte tage turen til den næste by. Jeg havde en god tid med mine venner, men fandt ikke skolearbejdet særligt sjovt den gang. Når jeg nu ser tilbage på det, så kunne jeg sikkert have gjort det lettere for mig selv. Ens fokus skifter med erfaringen.

På den tid begyndte vi at holde fester, og jeg fik min første kæreste. Jeg fik også en lille motorcykel, som jeg stadig har. Det gav frihed. Jeg fik mit traktorkørekort, da jeg blev 16, og til bil, da jeg blev 18. Da jeg fik traktorkørekortet begyndte jeg at arbejde på maskinstation for store landmænd i det østlige Tyskland. Det var udmattende arbejde i tolv timer dagligt. Men jeg gjorde det samme for at tjene penge, mens jeg studerede.

Jeg bestod min studentereksamen da jeg blev 18, det var en vanskelig prøve. På det tidspunkt ville jeg ikke være soldat eller i civilforsvaret. Det ville jeg måske have valgt i dag blot for at opleve, hvordan det er. Så jeg måtte beslutte, hvad der nu skulle ske. Jeg kunne godt lide teknologi og valgte at blive industriingeniør og at kombinere det med forretningsadministration og økonomi. Dermed havde jeg stadig mulighed for at skifte studium og blive lærer ligesom min far.

Jeg afsluttede min bachelor hurtigt, fordi jeg derefter kunne vælge nogle mere interessante fag. Jeg besluttede mig for at studere i udlandet og tog til Canada i en sommer på et meget internationalt universitet i en lille by nær Vancouver. Jeg ville også forbedre mit engelsk og mødte mange venlige mennesker, som jeg kunne tale med. Jeg købte en gammel Cadillac og tog en campingtur i Canada og USA sammen med min kæreste, som kom og besøgte mig. På det tidspunkt fik jeg følelsen af, at jeg skulle opleve mere af verden.

Efter at have studeret I udlandet, fik jeg en seks måneders praktikstilling på Folkevognsfabrikkerne i Wolfsburg. Det var en hård tid, men min bror var tilfældigvis også i byen, så vi kunne bo sammen. Jeg afsluttede min uddannelse, da jeg var 25, og jeg er 28 nu. Jeg har haft mit nuværende job i tre år.

Venner og familie er vigtige for mig. Jeg har en storesøster og en storebror. Det er mit privilegium at være den yngste. Mine bedsteforældre er også fra Friesland. Min familie har en lang historie der, og det kan jeg godt lide. Alle mine bedsteforældre har boet i mine forældres hjem i en periode. Jeg nød det og kunne gøre det samme med mine forældre, hvis de får brug for det.

Julia og jeg mødtes på vores sidste dag i gymnasiet. Siden da har vi været et fast par og er vokset sammen. Vi besøgte hinanden i weekenderne, mens vi læste i Bremen og Hamborg. Jeg flyttede til Hamborg i mine sidste to studieår. Vores forhold fra en tidlig alder har givet stabilitet, og vi gør ting sammen, som man kun gør som par. Vi er ikke gift endnu, men har stadig masser af tid.

Fundamentalt er jeg optimist

Det er ikke vigtigt for mig at være tysker, når jeg er I Tyskland. Men når jeg for eksempel tager til USA, bliver det vigtigt, fordi det er lettere at komme ind i landet. Tyskere kendes for god kvalitet og godt arbejde. Jeg kan godt lide, at jeg er nordtysker. Men jeg ser mest af alt mig selv som europæer og finder det betydningsfuldt at kunne rejse frit over alt. Så jeg bryder mig ikke om den dumme grænsekontrol mellem Tyskland og Danmark.

Jeg ser ikke behovet for grænser, medmindre der er tale om helt forskellige forståelser og værdier. Hvis Tyrkiet for eksempel ønsker at blive en del af Europa, må det rette sig efter europæiske regler og demokrati. Migrantkrisen er ikke rigtig noget jeg mærker, da Hamborg allerede er ret multikulturel.

Mit første håb for fremtiden er, at alt kan fortsætte som det er for en tid. Men jeg har nogle små og nogle større mål. Jeg vil gerne være en bedre kitesurfer. Jeg vil også gerne forbedre min karriere og klare mig godt I det nye job. Jeg kunne se mig selv som teamleder en gang i fremtiden. En dag kunne jeg måske blive iværksætter. Jeg forsøger at være åben for nye muligheder.

Det er også vigtigt at skabe en familie. Julia og jeg ønsker at få eget hus og at få børn. Det kunne være i Hamborg eller et sted på landet med plads til min landbrugshobby. Vi kunne også købe et hus nær stranden i Portugal eller i Danmark. Vi kunne måske gøre det sammen med nogle andre par og hjælpe hinanden med at passe børnene.

Indtil nu har mit liv ikke været meget påvirket af politik. Jeg frygter hverken Brexit eller Donald Trump. Jeg tror, at liv og handel vil fortsætte trods politiske forandringer.

Mine fars forældre var jævne mennesker, men deres børn fik en uddannelse, og nu er vi på en top. Jeg tror, at den eneste frygt i min generation er, at der kunne ske noget, som kunne standse den gode udvikling.

Fundamentalt er jeg optimist.

a bowl of bananasJan og Julia.

September 2018

Portrætfotografier taget af Jan og Julia.

Tilbage til Europa 2018

Tilbage til rejsebrev fra Tyskland