Den amerikanske drøm
Den fjerde juli er USA's uafhængighedsdag, og vi ankom, så vi kunne være med til at fejre den. Vi blev inviteret til et dejligt sommerhus ved Lake Mohawk i New Jersey, hvor vi fiskede, badede, sejlede i speedbåd og legede. Om aftenen var der et forrygende fyrværkeri over søen, som samlede mange mennesker i både.
På dagen bragte New York Times et optryk af den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og en annonce, som opfordrede familier til at lave planer, så de kan holde kontakt og redde sig i tilfælde af terrorangreb. Hver af teksterne fyldte en hel side.
Uafhængighedserklæringen formulerer kernen i den amerikanske drøm om et frit og mangfoldigt samfund med lige rettigheder. Annoncen spejlede den angst, der præger nationen efter angrebet på World Trade Center den 11. September 2001. Patriotisk stolthed over den amerikanske drøm kombineret med frygt for terrorangreb og anden vold har gjort stort indtryk på os under vores ophold i USA.
Vores rejse
Rejsen begyndte med nogle hyggelige dage sammen med Hannes fætter og hans amerikanske kone i New Jersey. De gav os en god introduktion til USA og et indtryk af de smukke, grønne omgivelser, man kan leve i blot en halv times kørsel fra New York City. Derefter indlogerede vi os på Manhattan for at komme den kulturelt mangfoldige storby nærmere.
Turen gik videre til den amerikanske familie, Lars havde boet hos i Rochester i den nordlige del af staten New York, da han var udvekslingsstudent som syttenårig. Det blev et dejligt gensyn med familien samt gamle venner og steder. Herefter tog vi atter nogle dage i New York City for at besøge byens righoldige museer.
Vores næste stop var Philadelphia, hvor den amerikanske uafhængighedserklæring og grundlov blev formuleret. Turen gik så til Washington med regeringsbygninger, historiske mindesmærker og imponerende kulturtilbud. Her mødte vi også en amerikansk kvinde med rødder i spansk kultur, der gav os indsigtsfulde vinkler på det amerikanske samfund netop nu.
I Memphis Tennessee oplevede vi byens svingende blues-, soul- og gospeltraditioner, som bl.a. Elvis Presley har hentet inspiration fra. Vi besøgte desuden det bevægende National Museum for Civil Rights. Gennem organisationen Servas mødte vi en gæstfri familie, der blev vores indgang til aktive i arbejdet for sorte amerikaneres rettigheder.
Med base i den indbydende jernbaneby Flagstaff i Arizona var vi på tur til Grand Canyons imponerende klippelandskaber, her fik vi tillige indtryk af den organiserede amerikanske naturturisme.
Fra Memphis til Los Angeles fulgte vi Interstate 40, som løber delvis parallelt med den legendariske Route 66, der var en af USA's første gennemgående hovedveje med fast belægning. De dag- og døgnlange ture med Greyhounds busser gav os nye spændende bekendtskaber og indtryk af, hvor stort landet er. Nogle timer i den Californiske ørken i fyrre graders varme på grund af en bus med motorproblemer rystede virkelig selskabet sammen.
Los Angeles kulturelle mangfoldighed rammer alle sanser. I løbet af en dag oplevede vi Museum of Contemporary Arts udstillinger fra den amerikanske og internationale kunstscene, Little Tokyos udbud af japanske varer, El Pueblos mexicanske gademarked, Chinatowns forretninger og restauranter, spanske kærlighedssange, indfødte amerikaneres dans og inciterende alternativ latinamerikansk musik.
Vi besøgte også Little Teheran, hvor vi genoplevede iransk gæstfrihed. Her talte vi med iranere, der var kommet til USA i de senere år og var glade for at have fundet frihed. "I Amerika ser man på, om du har penge eller job og ikke på din hårfarve," sagde en, som var kommet via Tyskland.
Vores ophold i USA sluttede i behagelige San Francisco, som er kendt for hippier, IT-entreprenører, tolerance og Golden Gate Bridge. Vi mødte en kvinde, der havde været udvekslingsstudent i Danmark, og hun bidrog meget til vort billede af USA og Californien. Vi fik også en inspirerende samtale med en af pionererne i arbejdet med dialog i såkaldte World Cafeer.
Infrastrukturen i USA er baseret på privatbilisme. Det vidste vi naturligvis godt, alligevel valgte vi at benytte offentlige transportmidler, bl.a. fordi vores hensigt er at møde mennesker. De større byer har velfungerende subway-, metro-, sporvogns- eller bussystemer, men det kan kræve behændighed at bevæge sig mellem byer, hvis man vil undgå at leje bil. Vi kom imidlertid rundt med tog, busser og fly, da vi fik lært at reservere biletter over internettet og via talende telefonrobotter.
Mange byer og seværdigheder har glimrende Visitors' Centers, hvor man ved medarbejderes og interaktive mediers hjælp kan få orientering om mulighederne. Ture med kompetente guider giver overblik over større byer og indblik i overvældende museers samlinger. Mange amerikanske kulturinstitutioner har frivillige, som vejleder de besøgende.
Vi har mødt megen venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed i USA. Vi har boet hos familie og venner, søde mennesker har vist os til rette, når vi havde brug for det. Professionelle relationer er oftest høflige, men vi har også oplevet medarbejdere, der besvarede vore spørgsmål med en tvær henvisning til en hjemmeside eller en servicetelefon, efter at vi havde stået længe i kø.
Den udvikling, som flytter viden og kommunikation fra direkte menneskelig kontakt til elektroniske medier, er på godt og ondt nået længere i USA end i Danmark. Vi måtte sande, at uden en hurtig opkobling til internettet, kommer man ikke langt, men sådan nogen fås i mange cafeer, hoteller og lufthavne.
Vi har kørt og fløjet næsten 6500 kilometer. Dermed har vi fået et indtryk af, hvor varieret Amerikas Forende Stater er, og dog har vi kun set en lille del af det store land.
Føde i farten
Amerikanere spiser hyppigt ude og meget fast food, som indtages uden brug af kniv og gaffel, og vi har gjort det samme.
Vi har fået æg og bacon eller pandekager med sirup til morgenmad. Vi har fået sandwiches med skinke og ost til frokost. Vi har fået burgere med chips og cola gennem sugerør til middag. Vi har fået grillede, steaks, ribben og kyllinger. Vi har fået southern barbecue med bønner og coleslaw. Vi har genoplevet lækker amerikansk æbletærte og kager med jordnøddesmør. Vi har besøgt nogle af de amerikanske restaurationskæder, der serverer ensartede måltider over alt i landet.
Vi har også udnyttet USA's multikulturelle kulinariske muligheder. Hvis man bliver træt af amerikanske burgere på den lokale diner med læderbetrukne bænke i rækker, så kan man vælge at spise afghansk kebab, kinesisk kylling i sur sød sovs, japansk sushi, mexicansk tortilla eller noget helt andet, ofte får man samtidig en mere imødekommende betjening og atmosfære. Vi har sågar fået "thaiburger" på en irsk pub. Efter sigende findes der omkring 100 forskellige etniske køkkener repræsenteret i New York Citys spisesteder.
At spise på en amerikansk restaurant indebærer mange valg af stegemetoder, tilbehør, salatdressinger, drikkevarer o.s.v. Efter dansk målestok er portionerne som regel kæmpestore, og restauranter tilbyder poser, så man kan tage levninger med hjem til hunden. Det er ikke underligt, at der tales meget om sund mad, og at nogle amerikanere slås med vægten, men med lidt øvelse lærte vi at finde de lette måltider, vi foretrækker.
Mangfoldighed og frihed
USA er grundlagt og befolket af mennesker, hvoraf mange er immigreret for at finde frihed til mangfoldighed.
Central Park i New York er et godt sted at observere mangfoldigheden. Den er en oase mellem byens skyskrabere, hvor mennesker færdes i kultiverede, naturlige omgivelser, der emmer af historie. På en tur i parken kan man møde herrer med bermudashorts, intellektuelle med en bog, børn med foder til parkens egern, hippier med akustiske guitar, letpåklædte joggere med elektronisk pulsmåler, rulleskøjteløbere med narcissistisk kropssprog, kvinder med muslimsk tørklæde, mødre med babyjoggere, professionelle hundeluftere med adskillige vovser, forretningsmænd med mobiltelefon, hjemløse med fast ophold på en bænk, turister med kamera samt andre typer, der tilsammen repræsenterer alle tænkelige hudfarver og taler mange sprog.
Det er sigende, at kunstnerparret Christo og Jeanne-Claude har planer om at hylde Central Park og deres hjemby gennem 40 år med et værk bestående af 7500 store porte med safranfarvede bannere på parkens stier og veje i februar 2005.
Ønsker om mangfoldighed og frihed til selv at vælge præger næsten alle sammenhænge i USA. Supermarkederne er gigantiske, nogle er åbne hele døgnet, og hylderne bugner af varierede udbud af frugt, morgenmad, middagsretter, kager, snacks, sodavand og meget andet. Forretninger, offentlige bygninger, transportmidler, betalingstelefoner m.v. er indrettet, så alle handicappede kan benytte dem.
Biler er vigtige livsstilsmarkører, og lange limousiner med røgfarvede ruder, kraftige amerikanske vogne med træk på alle fire hjul samt små europæere cruiser for at se og blive set. Kontaktannoncer i New York City rummer et avanceret spektrum af seksuelle behov, mens det i Texas diskuteres, om seksualundervisning bør omhandle prævention. Der findes mange velassorterede cigarforretninger, men rygeforbud kan gøre det vanskeligt at nyde cigaren.
Man kan vælge mellem op mod hundrede forskellige fjernsynskanaler på hotelværelser, der tillige har telefon og måske internet. Boghandler har hyldekilometer af bøger, film og musik. Mange amerikanske lokalområder har et stort udbud af kirker og religiøse samfund, som medlemmerne selv tager ansvar for. Landets righoldige kulturhistoriske museer, der ofte er grundlagt af private samlere, rummer imponerende skatte fra alverdens civilisationer. Vi har repeteret vor rejse i Iran og Tyrkiet og foregrebet vore besøg i Kina, Thailand og Indien på amerikanske museer.
I nogle tilfælde er valgmulighederne reelt ikke så forskellige, eksempelvis har vi hørt mange amerikanere udtrykke tvivl om mainstream mediernes pålidelighed. Det store udbud på alle områder kan også gøre det vanskeligt at finde den kvalitet, man ønsker. Men det er muligt, hvis man har overskud til at lede og købe. - Hvis det findes, så findes det i USA.
Det er almindeligt, at amerikanere karakteriserer sig selv og andre gennem betegnelser som indfødt amerikaner, afrikansk amerikaner, irsk amerikaner o.s.v. Baggrunden for den dobbelte identitet kan ligge generationer tilbage, og erindringer om oprindelsesstedet kan have karakter af myter kombineret med en forkærlighed for bestemte kulturelle tegn. Bedsteforældre med rødder i Irland kan ønske, at deres børnebørn får navne, som står i irske telefonbøger. En mand, vi mødte på en bustur, glædede sig, da han hørte, at vi var danskere, "min familie er nemlig også dansk". Familien var kommet til USA i 1700-tallet.
Der er fortsat mange boligområder, skoler m.v., som domineres af mennesker med bestemte etniske baggrunde, ligesom hverken uddannelser og indtægter eller sociale problemer og kriminalitet er ligeligt fordelt. Den sorte komiker Bill Cosby skabte debat med provokerende og for nogle stødende udtalelser om sortes eget medansvar for egne levevilkår, mens vi var i USA.
Amerikas Forenede Stater er formentlig mere et "salatfad", hvor sociale og kulturelle grupper bevarer deres identitet i en ny helhed, end det er en "smeltedigel", hvor det forskelligartede omstøbes til en fælles identitet.
Frihedsgudindens fakkel viser ikke længere vej for alverdens fattige og hjemløse. Medierne diskuterede illegal indvandring over grænsen til Mexico, mens vi opholdt os i landet. Men USA viser fortsat, at idealer om frihed og mangfoldighed kan bidrage til imponerende materiel og kulturel udvikling for dem, der har ressourcer til dialog og undertiden også kamp.
Den amerikanske drøm
I Mellemøsten har vi mødt mennesker, der drømte om Amerika, og i USA har vi mødt den amerikanske drøm. Den smukke vision om, at selv en fattig indvandrer kan nå landets højeste poster og give tilbage, hvad han har modtaget. Amerikas historie fra 1700-tallets uafhængighedskrig til nutidens præsidentvalg rummer debat og kamp om, hvordan samfundet bør indrettes, så flest muligt kan nå længst muligt.
Man møder hele tiden den amerikanske drøm, når man rejser i USA. Den fortælles i museet for George Eastman, der grundlagde Kodak i Rochester i New York. Den fortælles i audioguiden til New York City set fra toppen af Empire State Building, som tilskrives taxachaufføren Tony. Den fortælles i Elvis Presleys Graceland i Memphis Tennessee. Den fortælles på Hollywoods stjernebestrøede Walk of Fame. Martin Luther Kings berømte tale for borgerrettigheder fra1963 fortæller drømmen kritisk og visionært. Den unge demokratiske kandidat til Senatet Barack Obama, hvis far var en kenyansk gedehyrde, der kom til USA, fortæller den amerikanske drøm med sit eget liv som eksempel.
Drømmen er både en forjættende mulighed og en fortvivlende umulighed. Vi har mødt mange veluddannede amerikanere med stor velstand og velfærd, men også arbejdere på lange busrejser for at finde jobs i andre stater, tiggende hjemløse i New York Citys Subway og klunsere, der spiste madrester direkte fra affaldsspande i Washington DC. Set med vore danske øjne er det stødende, at så mange er fattige i et land, der er så rigt.
I store del af det 20. århundrede så amerikanerne kommunismen som den amerikanske drøms hovedfjende. I begyndelsen af det 21. århundrede har terrorismen overtaget skurkerollen, og amerikanerne bearbejder stadig traumerne efter angrebet på World Trade Center i New York, som var et af den amerikanske drøms markante symboler.
Truslen om terror fylder meget i den offentlige debat. Rapporten fra kommissionen, som skulle fastslå, hvad der skete den 11. september, og fremsætte forslag til at forebygge terror er en bestseller. Ligesom Michael Moores film "Fahrenheit 9/11", der er stærkt kritisk overfor præsident George Bush og hans administration, er et tilløbsstykke. Vi har mødt immigranter, som overvejede at forlade USA igen, fordi de ikke brød sig om det politiske og kulturelle klima efter den 11. september 2001.
Frygten for terror og krigen i Irak er også vigtige temaer i valgkampen forud for præsidentvalget i november 2004. Mange amerikanere ser valget som afgørende for landets fremtid. Det har været interessant at følge de professionelt tilrettelagte kampagner i fjernsynet og agitationen på gadeplan. Vi var også heldige at løbe ind i den demokratiske kandidat til posten som vicepræsident John Edwards besøg i Memphis. John Kerrys og George Bushs lister har konstant ligget tæt på hinanden i meningsmålingerne.
Når man færdes i USA, oplever man frygten for terror og vold i form af særdeles grundige sikkerhedschecks i offentlige bygninger, museer, busstationer og lufthavne. I de større byer, møder man let kontrol flere gange dagligt. Vore schweizerknive har konstant været i søgelyset, og Hannes bagage er blevet gennemsøgt minutiøst, efter at den var tjekket ind til en flyrejse.
Ved betydningsfulde nationale mindesmærker bliver sikkerhedsforanstaltningerne en sigende del af symbolikken. De bevæbnede vagter ved Liberty Bell i Philadelphia fik en kvinde til at folde hænderne mod himlen og udbryde: "We thank you Bush!"
Da trusselsniveauet blev forhøjet for steder i New York City, Newark og Washington debatterede medierne, om terrortruslerne var reelle eller led i snedige politiske strategier. Vi ved det ikke, men vi ville sove roligere om natten, hvis de kræfter i det amerikanske samfund, der ønsker internationalt samarbejde frem for amerikansk enegang vinder styrke. Større respekt for andres drømme vil formentlig også øge den amerikanske drøms troværdighed som ét muligt svar på det 21. århundredes udfordringer.
Uafhængighedserklæringens smukke formuleringer om frihed og mangfoldighed er måske mere aktuelle end nogensinde: "Vi opfatter disse sandheder som selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige og af deres Skaber givet visse umistelige rettigheder, blandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke. Regeringer er nedsat for at opretholde disse rettigheder, og deres legitime magt beror på borgernes samtykke."
Venlige amerikanere har glædet sig over, at vi havde lyst til at besøge deres land og opfordret os til at nyde Amerika, og det har vi gjort.
September 2004